Med en kurateret blanding af nye og etablerede skandinaviske modebrands offentliggør Pitti Immagine og Revolver nu den komplette liste over deltagende brands til Pitti Uomo 95.
Den Italienske messe Pitti Immagine håndplukker hvert år skandinaviske brands til området Scandinavian Manifesto i samarbejde med Revovler. Samarbejdet er et igangværende projekt, der startede med den første udgave af det ‘skandinaviske manifest’ sidste år.
Med en kurateret blanding af nye og etablerede skandinaviske modebrands vil Pitti Immagine og Revolver vise 17 nordiske herrebrands på Scandinavian Manifesto i Pitti Uomo 95, der løber af stablen fra den 8. til den 11. januar 2019.
“De deltagende brands i Scandinavien Manifesto er blevet håndplukket på baggrund af kvalitet, designsignatur eller fokus på bæredygtighed. Samtidig tror vi på, at denne selektion repræsenterer spændet inden for skandinavisk designdrevet herremode,” udtaler Christian Maibom, stifter og Creative Director hos Revolver, i en pressemeddelelse.
Blandt deltagende modebrands er blandt andet danske Henrik Vibskov og Mfpen samt svenske Whyred og Hope.
Se resten af deltagerlisten og find flere informationer her.