På det nordiske marked frygter mange forretningsdrivende det øjeblik, hvor Amazon indtræder. Der har derfor været meget fokus på, hvordan virksomheder bør imødekomme forbrugerne anno 2018, og herunder hvordan skal de tage kampen op mod globale giganter som Amazon. Men behøver det at være en kamp? Hvad hvis Amazon kunne blive din virksomheds mest værdsatte, strategiske partner?
Med et buldrende e-handelsmarked går tingene stærkt, og præmisserne ændrer sig hele tiden. Forbrugerne stiller nye krav, konkurrenterne lancerer smarte, innovative features, og nye spillere, som de udenlandske markedspladser og webshops, er pludselig en del af ligningen. Så markedet er tydeligvis pakket med konkurrenter.
Èn af de største er Amazon, som med længder er markedsleder i den vestlige verden. I 2017 solgte Amazon for 1.200 mia. kroner på globalt plan og vækstede med 31 procent. Derudover dominerer e-handelsplatformen USA, Tyskland, Japan og England og er tilmed den største udbyder i verden af cloud-løsninger.
Amazon bliver desuden set som trendsætter, hvad angår nye tiltag og abonnementer:
1. Amazon Alexa – ‘Voice response’
2. Faste årlige beløb giver fri fragt, 48 timers levering og adgang til musik, film mm.
3. Amazon Prime (i 90 mio. amerikanske hjem)
Det kan roligt siges, at Amazon også dominerer brancher. Hele 70 procent af det amerikanske bogsalg sker online, hvorunder Amazon står for 2/3 af salget.
FDIH mener: ”E-handel er ikke et problem for
detailhandlen. Det er løsningen”
Amazon som det strategiske valg for din virksomhed. Amazon har adgang til 340 mio. forbrugere i 14 lande, hvorunder 100 mio. er Prime-abonnenter. Det giver en uvurderlig synlighed og promovering af virksomhedens brands og tilmed i et voksende marked. Det argumenteres, at øget salg kræver en investering i en aktiv rolle på Amazon.
Der er selvfølgelig en bagside. Omkostninger til Amazon og manglende kontakt eller ingen direkte kontakt med kunder. Derudover er reglementer fra Amazon, og ikke din virksomhed, gældende.
Men hvem har så glæde ved at sælge via Amazon? Lad os få listet nogle fordele for henholdvis brands, nicheprodukter og butikker med stor salgsvolumen.
- Brands: Du får ejerskab af den måde, hvorpå dine produkter præsenteres, og du undgår, at andre forretninger styrer din profil.
- Nicheprodukter: Lille konkurrence – høj synlighed. Det åbner for mere salg.
- Butikker med stor salgsvolumen: Konkurrence på pris og adgang til stort internationalt marked.
Ser du muligheder for din virksomhed?
Kilde: Højdepunkter fra årets fashion-seminar