Advarsel: Denne artikel indeholder mange politisk ukorrekte sætninger og kan virke krænkende på læsere, der mener, at de har fundet vejen til evig frelse og designsucces.

Debatindlæg af Poul Erik Jakobsen, strategi- og bestyrelsesrådgiver

 

Postulat:

Den danske mode- og designbranche, bestående af tøj, sko, møbler, brugskunst, boligindretning med videre, fremstår i medie- og presseomtaler i øjeblikket mere optaget af at frelse verden, at skrive forkromede vendinger om FN’s verdensmål i deres regnskaber, at formulere flotte PR-sætninger om udokumenteret bæredygtighed, klima, tvivlsomme certificeringer, genbrug og cirkulær udvikling end om at drive sunde forretninger og skabe begejstring for kreativ formgivning og designmæssig nyskabelse.

Grundlæggende er design ikke sat i verden for at frelse nogen, men for at begejstre, skabe glæde, konstant stille spørgsmål ved status quo, udvikle smarte løsninger på alskens udfordringer af praktisk art og formidle skønhed og hylde nysgerrigheden.

Det er mit postulat, at mode- og designbrancherne er ved at miste sig selv i en voldsom greenwashed pralekonkurrence, og journalister, lovgivere og selvbestaltede eksperter af enhver slags, fra influencere over indretningsarkitekter til redaktører og andre formidlere, er ved at gå amok over at skrive og formidle praleriet frem for at tænke fornyelse og konstant stille spørgsmål til sig selv og det, man laver. Det lader til, at det er bedre at kolportere praleriet end at tage kritisk stilling, for så får man jo ikke den politisk korrekte elite på nakken.

 

Hvad er mest friskt og frækt lige nu?

Er det en designer, der kommunikerer spændende nyt visuelt eller formgivningsmæssigt og skaber et helt nyt syn på skønhed og glæde? Eller er det en designer, der kommunikerer CO2-besparelser og genbrug via sit design og i øvrigt mener, at vi skal udskamme alle, der bare falder for en ny farve? Sidstnævnte kommer i himlen, førstnævnte bliver skrevet op på listen til helvede, og helt galt går det, hvis man vil producere det nye i Fjernøsten.

Som producent skal man jo i dag møde op med den ene certificering efter den anden plus erklæringer fra asiatiske produktionsvirksomheder om, at de overholder alle de flotte regler. Hvis man har handlet med leverandører i Asien, så ved man, at man kan få dem til at skrive under på næsten hvad som helst for at få ordren, men det friholder ikke store detailkæder for at forlange alt muligt af eksempelvis en dansk leverandør – så har man jo sit på det tørre, hvis en meget bevidst forbruger skulle finde på at stille spørgsmål.

Der er sådan set ikke noget nyt under solen. Det er ikke første gang, at alle løber i samme retning, og dem, der finder en anden vej, bliver udskammet.

Gud nåde det brand, der tør stå frem og sige, at det meste PR snik snak om bæredygtighed ikke holder vand i virkeligheden. Men det lyder jo godt, når man præsenterer en ny kollektion.

Fra politisk hold, på universiteter og højskoler samt i folkeskolen er der fuld gang i ensretningen. Du må gerne tænke nyt, men du skal holde dig inde på banen, som er den af FN beskrevne standard om, hvad der er rigtigt og forkert. Kritiske spørgsmål er ikke velkomne, som sociologen Henrik Dahl for nylig udtalte til Jyllands-Posten. Oplysningstidens idealer, både undervisnings- og forskningsmæssigt, er skubbet til side for politisk korrekte idealer.  Kan man få offentlige tilskud til bare at søge skønheden? Nej – også selv om det er supergenialt. Kan man få offentlige tilskud til at frelse verden? Ja, også selv om det ikke virker – bare ordet bæredygtighed nævnes nok gange i ansøgningen, og man bærer verdensmålene i knaphullet.

 

Hvad er en lemming?

En lemming er en gnaver, og dens adfærd er flokorienteret. Lemmingemyten handler om, at en stor gruppe lemminger begår masseselvmord ved at kaste sig i havet, når de når frem til det. Hvis anføreren springer i, tager resten af flokken samme vej. Men myten er ikke hel sand, den er lettere ’disneyficeret’ via filmen ’Wild wilderness’ fra 1958, men lemmingeeffekten er blevet en betegnelse på en flok, der alle går i den samme retning uden at stille spørgsmål til, om der er andre muligheder.

 

Hvad er nyreligiøsitet?

Den nyere definition tager sit udgangspunkt i 1970’erne og 1980’erne, hvor østens religioner, spirituelle og sektlignende bevægelser holdt deres indtog i Skandinavien. Nyreligiøsiteten står som en moderne modsætning til dyrkelsen af individet og sekulære vinkler på tilværelsen.

 

Må man krænke brancher?

I disse krænkelsestider må man jo ikke så meget, så denne artikel er helt sikkert mindst på linje med at deltage i en fest på et universitet i mexikanerudklædning eller synge en sang om, at den danske sang er en ung blond pige.

 

Hvorfor er vi så historieløse?

Det har vi altid været. Erfaring har det med undervejs i historien at komme i skammekrogen til fordel for ungdom og det selv at skulle begå alle fejltagelser forfra. Men lidt kendskab til historien giver i langt de fleste tilfælde en god belysning af samspillet mellem fornyelse og gentagelse. Vi er som mennesker og stater verdensmestre i at begå de samme fejltagelser gang på gang, blot pakket lidt anderledes ind fra generation til generation. Vi ved eksempelvis godt, at krig er noget lort, men hver generation kaster sig stadig frygtløst ud i nye krige.

 

Hvorfor er vi elendige til perspektivering og til at se proportioner?

Mest fordi det er få personer forundt at kunne sætte ord på både fortid, nutid og fremtid – og flyve op i helikopteren og se hele perspektivet. Måske kunne det blive et fag i folkeskolen på linje med verdensmålene? Men nej, det sker nok ikke, da det er nemmere at undervise i absolutte ting end nuancer.

 

Findes der overhovedet en formel til designsucces?

Nej. Lemmingedyrene fandt heller ikke andre veje, end anføreren anviste, og de meget troende er, som de fleste ved, næsten umulige at omvende.

 

Hvorfor er ideologi og religion for det meste noget bras?

Fordi det ofte er blottet for sund fornuft, nuancer og praktiske vinkler. Men det er en umulig diskussion. Vi har jo trosfrihed i Danmark, så man kan tro på alt lige fra Danske Bank, over FN, til Jesus, Satan og Mette Frederiksen – uden problemer.

 

Og hvad så?

Ja, det er spørgsmålet. Spørger vi historien, så griner vi af den nuværende frelsthed om 10 år, for så er der kommet nye smagsingredienser i suppen. Vi kan vel ikke forestille os, at praleriet om bæredygtighed til den tid er det vigtigste emne i mode- og interiørbrancherne. Der er nye agendaer, ofte defineret af den samme elite som har defineret den nuværende tidsånd, bare en ny generation. Noget nyt vil ske. Tager du teten, eller er du også en lemming?

Tak fordi du læste færdig trods diverse advarsler.

Foto: Pexels