Oplev trendekspert og mode- og livsstilsspecialist Philip Fimmano fra Trend Union, når han i maj afholder en online trendforecasting-workshop.

Coronakrisen afholder ikke branchen fra at tilegne sig ny viden og arbejde på styrkelsen af virksomheder og brands.

Nu har du muligheden for helt gratis at deltage i et online trendseminar om intuition og trendmetodologi ledet af trendekspert og mode- og livsstilspecialist Philip Fimmano, der er del af den internationale trendforecaster Li Edelkoorts virksomhed, Trend Union.

Webinaret foregår den 6. maj 2020 og er en online trendforecasting workshop, der forklarer metodologien hos Trend Union og sammenfatter, hvordan kreative professionelle og designstuderende kan omfavne både fornuft og følelse.

Ydermere vil Philip Fimmano forklare, hvordan vi i disse turbulente tider kan øge fokus på vores intuition, der er et vigtigt værktøj for at genskabe fremtiden, lyder det i kursusbeskrivelsen.

Læs mere om online seminaret, og tilmeld dig her.

Husk, at du også kan opleve Philip Fimmano, når pej gruppen til juni afholder online trendseminar, hvor han og Li Edelkoort præsenterer sæsonen AW 20/21. Seminaret retter sig mod designere, produktudviklere, journalister, indkøbere, kommunikatører og andre brancheaktører, som arbejder kreativt inden for mode, interiør, dekoration, styling, fotografi, konceptualisering, trends, farver og livsstil generelt. Læs mere om pej gruppens seminar her.