Forbrugerombudsmanden har endnu en gang meldt en stor dansk influencer til politiet. Har din virksomhed styr på markedsføringslovens forbud mod skjult reklame?
En dansk influencer med mange følgere er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for ikke tydeligt at oplyse om reklame på sine opslag. Det er den sjette influencer, der bliver politianmeldt af Forbrugerombudsmanden. Det skriver mediet forbrugerombudsmanden.dk.
Det drejer sig i alt om 22 opslag på influencerens Instagram-profil i perioden fra november 2019 til september 2020, hvor det ifølge Forbrugerombudsmanden ikke fremgik tydeligt på opslagene, at det var reklame.
Influenceren havde tagget virksomhedernes navne i opslaget og i nogle tilfælde også henvist til dem ved brug af hashtags. I nogle opslag stod der desuden ‘reklame’, men ordet indgik blandt andre hashtags og var placeret allersidst i opslaget.
Det har Forbrugerombudsmanden altså vurderet til at være i strid med markedsføringsloven. Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger:
“Influenter har et stort ansvar over for deres følgere. Følgerne ser ofte op til influenterne og bliver derfor nemt påvirket af influenters opslag, der kan fremstå som personlige anbefalinger. Derfor er det vigtigt, at følgere umiddelbart kan se, når der er en kommerciel hensigt med at vise tøj, smykker eller andet frem.”
Hun fortsætter:
“Ifølge markedsføringsloven skal erhvervsdrivende tydeligt oplyse, når der er en kommerciel hensigt med et opslag på sociale medier. Det er ikke tydeligt, når en virksomhed er tagget i et opslag som markering, og derfor er influenten blevet politianmeldt.”
I august 2019 blev i alt 37 Instagram-profiler undersøgt, hvoraf fire influencere blev politianmeldt for skjult reklame.
Markedsføringsloven
Markedsføringslovens § 4 har følgende ordlyd:
”En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.”
Overtrædelse af § 4 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning jf. lovens § 30, stk.3. Det vil sige, at en virksomhed, som reklamerer på en måde, så det ikke kan ses, at det er reklame, kan få en bøde.
3, stk. 1 og 2, har denne ordlyd:
“§ 3. Erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet af tilsvarende betydning, såfremt de på grund af deres særlige form, eller fordi de inddrager uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende eller forbrugere.
Medieansvarslovens § 27 har følgende ordlyd:
“§ 27. Den, der har ladet en annonce indrykke, er ansvarlig for indholdet heraf efter lovgivningens almindelige regler. Det samme gælder den, der har bistået hermed.
Stk. 2. Redaktøren er medansvarlig for indholdet af annoncer efter lovgivningens almindelige regler. Opfylder redaktøren ikke sin oplysningspligt efter § 4 og 6, er denne ansvarlig for annoncens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom.”
Foto: Unsplash
