Bliv klar til Copenhagen Fashion Week med TØJs Fashion Week Edition AW 20/21, der indeholder inspirerende trendartikler, showkalender og interviews med fremtrædende brands.

Copenhagen Fashion Week står for døren, og nu kan du og din virksomhed blive klædt på til ugens mange messer og shows med TØJs Fashion Week Edition AW 20/21.

Planlæg dine dage ud fra vores showkalender, og få overblikket over en lang række showrooms. Læs også, hvad der får vores nordiske naboer til at besøge CPHFW år efter år.

Forbered dine indkøb med vores trend- og farveguide for AW 20/21, bliv præsenteret for syv markante sko- og accessoriestrends for den kommende sæson, og læs et uddrag af trendbogen pej kids 2020+, der stiller skarpt på livsstils- og modetendenser til børn i alderen 3-8 år.

Læs også portrætter af brands som Skall Studio, Les Deux og A Monday in Copenhagen og få indblik i, hvilke trends branchen kan forvente inden for sko- og accessories i interviews med blandt andre Hvisk og Bosswik.

TØJs Fashion Week Edition AW 20/21 er gratis for alle og kan læses her. Branchebladet bliver desuden uddelt under selve modeugen, der foregår fra den 29. til den 31. januar 2020.