Der er liv på gaden efter genåbningen, vaccinationerne er i fuld gang, og snart åbner også resten af verden op. Der er lys forude. Bliv klar til ‘den næste normal’ med en ny udgave af branchebladet.
Hos alle i branchen har det seneste år været både udfordrende og lærerigt. Flere gange har der været trykket på speederen i forventning om fremdrift, men der er hurtigt blevet trykket på bremsen igen.
Nu virker det til, at der endelig er lys for enden af tunnelen, og at vi igen snart kan mødes fysisk. Men tør vi tro på det? Ja!
På redaktionen glæder vi os over, at der trods mærkelige tider stadig har været interesse for viden om, hvad der sker i modebranchen, og hvad fremtiden kommer til at byde på – og vi håber, at interessen for at blive klogere fortsat vil være her i takt med, at verden igen bliver mere, som vi kender den, fra inden krisen ramte.
Den nye udgave af branchebladet TØJ – Fashion & Business Trends sætter blandt andet fokus på to ting, som unægteligt kommer til at optage branchen den næste tid: bæredygtighed og digital omstilling.
Læs blandt andet artikler fra temaet ‘En grønnere modebranche’ med overskrifter som ‘Forbrugerne vil gerne handle bæredygtigt, men hvor langt er der fra holdning til handling?’ og ‘Ligger jeres CSR-arbejde i marketingafdelingen?’.
Bliv også klædt på til den digitale omstilling i modebranchen med artiklen ‘Liveshopping på sociale medier: Desperat corona-ide eller en ny dimension af onlineshopping?’, hvor vi har talt med e-handelsdirektør Niels Ralund og ekspert i sociale medier Astrid Haug.
Smugkig på hele indholdsfortegnelsen i TØJ – Fashion & Business Trends nr. 2 2021 her.
Branchebladet udkommer den 20. maj 2021 på print og digitalt.
Vil du gerne modtage bladet? Læs mere om et abonnement på branchemediet her.






