DK Company har netop færdiggjort byggeriet med en lagerudvidelse på 11.000 kvm i Ikast og investerer samtidig massivt i robotteknologi.

Modekoncernen har indgået en aftale om en trecifret millioninvestering for lagerautomatisering ved køb af en autostore-løsning til implementering i efteråret 2023 i Ikast. CEO for DK Company Ikast og København, Jens Obel, udtaler:

”Vi har præsteret flotte væksttal i et svært marked gennem de seneste år. Derfor vælger vi nu at investere et markant beløb i automatisering og effektivisering. Vi ønsker at bibeholde vores lageraktiviteter i Danmark, så vi bevarer det nærvær og den fleksibilitet, som vi værdsætter.”

Jens Obel fortæller videre om planerne med virksomhedens store investering i robotteknologi:

”Lageret varetager samtlige brands tilhørende DK Companys to kontorer i Ikast og København. Investeringen skal sikre, at vores leveringer når markedet i starten af leveringsvinduerne og samtidig kan klare de traditionelle højsæsoner i tøjbranchen. Samtidig vil den nye teknologi understøtte koncernens vækst inden for både wholesale, online, retail og mulighed for yderligere opkøb.

DK Company har også annonceret køb af en tilsvarende autostore-lagerløsning til understøttelse af lageraktiviteterne for Vejle-divisionen. Begge systemer forventes at være taget i drift senest ultimo 2023.

Foto: DK Company