Rethinkit Studios, der har stor succes i Danmark, vil nu i samarbejde med den danske distributør Sustinandfriends bringe deres produkter ud over landets grænser.
Rethinkit Studios laver ’athleisure wear’ til kvinder og fungerer som en hybrid mellem fashion og sportstøj. Det populære mærke indgår nu et samarbejde med en dansk distributør:
”Vi har over de seneste år opbygget et stærkt brand og et unikt community omkring Rethinkit Studios i Danmark. Nu er rejsen kommet til, at dette skal spredes over hele verden, og derfor er vi utroligt glade for at indgå et samarbejde med Sustinandfriends”, udtaler kreativ direktør Mette Karrebæk og forsætter. ”For os var det vigtigt, at vi fandt en partner, der har samme mindset og ambitioner som os om den ansvarlige rejse og kvalitetsprodukter blandet med høje kommercielle ambitioner. Dette har vi fundet i Sustinandfriends.”
Hos Sustinandfriends går de meget op i stærke og tætte relationer til kunderne, og deres hjerter brænder i den grad også for kvalitet, bæredygtighed og ansvarlighed. Sustinandfriends er i forvejen distributør for det store amerikanske brand Girlfriend Collective og det danske taskebrand Kintobe, der begge sætter ansvarlighed og bæredygtighed i højsædet, så et samarbejde mellem Rethinkit Studios og Sustinandfriends var et perfekt match og et helt naturligt tiltag, forklarer de:
“Hos Sustinandfriends har vi en stor kundeportefølje, som netop efterspørger ansvarlige og nytænkende brands. Vi har masser af branchekendskab, ambitioner og knowhow, og vi kan åbne døren for Rethinkit Studios på det internationale marked og skabe det bedste fundament for, at de kan fortsætte virksomhedens ambitiøse rejse,” siger Sanne Enevoldsen, direktør i Sustinandfriends.
Samtidig ser hun frem til et værdiskabende samarbejde med fokus på et fælles mindset:
“Sustinandfriends og Rethinkit Studios har meget tilfælles og ønsker begge at tage ansvar og gøre en forskel. Vi er to ambitiøse og målrettede virksomheder, og det er det bedste udgangspunkt for at skabe noget stort sammen. Vi ser meget frem til rejsen.”
Foto: Rethinkit Studios