En af sagerne mod Kaufmann, der blev rejst af Konkurrencerådet, lakker mod enden. Detailkæden har accepteret at betale en millionstor bøde.
Tidligere på året valgte Konkurrencerådet at anmelde Hugo Boss og de to danske tøjsforhandlere Kaufmann og Ginsborg for ulovlig informationsudveksling om priser, rabatter og mængder, der havde foregået flere år tilbage.
Sagen mellem Kaufmann og konkurrenten er nu afsluttet.
Detailkæden ønsker nemlig ikke at bruge flere tidsmæssige ressourcer på sagen og har derfor accepteret at betale en bøde på i alt 3,7 mio. kroner.
”Vi har valgt at betale en bøde for at få afsluttet sagen. Den historiske informationsudveksling, der nu har udløst bøden, var i bagatelafdelingen og har ikke haft nogen skadevirkning på markedet, men vi accepterer konkurrencemyndighedernes holdning. Vi glæder os nu over afslutningen af denne sag og vil herefter se frem af,” fortæller adm. direktør Henrik Kaufmann i en pressemeddelelse og fortsætter:
”Derudover har Kaufmann besluttet at lade den anden sag vedrørende informationsudveksling mellem Kaufmann og HUGO BOSS gå sin gang ved Sø- og Handelsretten og har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.”
Foto: Pexels.com