Aflyste fysiske modemesser eller ej, så udkommer TØJ – Fashion Week Edition AW 21/22 naturligvis med fokus på modeugen og branchens mange aktører. Vi præsenterer også noget helt nyt.

I begyndelsen af ugen udmeldte Copenhagen Fashion Week på vegne af sig selv og de to modemesser CIFF og Revolver, at modeugen fortsat blev afviklet i digital form som følge af myndighedernes restriktioner, mens modemesserne desværre måtte aflyse sin fysiske afholdelse.

Det ændrer dog ikke på, at der er en hel kollektion, der skal vises frem og sælges ind.

På TØJ-redaktionen sætter vi altid fokus på sæsonen, kollektionerne, farverne – og de mange forskelligartede aktiviteter, som normalt udgør modeugen i København. Denne sæson bliver modeugen anerledes, men det ændrer ikke redaktionens fokus.

Derfor udkommer branchebladet TØJ – Fashion Week Edition AW 21/22 naturligvis stadigvæk med sæsonens trend- og farveguide og fokus på branchens aktører – denne sæson med et nyt, opgraderet look.

FW coming soon!

Vi ser dog denne sæson et endnu større behov for at samle branchen end ellers. Derfor tilbyder TØJ nu også en samlet digital kommunikationsplatform – Fashion Week Edition – for nordiske brands, der har interesse i at nå ud i branchen med deres nyheder og events.

Så hvad er jeres planer? Hvor kan branchen finde jer, og hvordan sælger i jeres kollektioner ind? Og hvordan køber butikkerne ind, nu hvor de fysiske messer er aflyst?

Vi er interesseret i at vide det hele. Kontakt derfor redaktion@pejgruppen.dk, hvis du har en nyhed, du vil have ud til branchen. Så samler vi nyhederne, og bringer dem i vores daglige nyhedsmail.

Udover jeres nyheder vil den nye digitale platform også indeholde sæsonens trend- og farveguide samt sæsonens indkøbsguide. Abonnenter vil desuden få mulighed for at få vist udvalgte kollektionsbilleder.

Se den nye platform her.


Husk, at vi i begyndelsen af februar 2021 udkommer med to brancheblade. Udover TØJ – Fashion Week Edition AW 21/22 modtager alle abonnenter også TØJ – Fashion & Business Trends, der denne gang tager et kig i krystalkuglen og spår om, hvad der vil ske i branchen i 2021, ligesom der også er et stort tema om den moderne mand.