TØJ – Fashion & Business Trends nr. 2 er netop udkommet. Bladet kan fejre sit 40-års jubilæum med en masse spændende brancheartikler og portrætter, som giver inspiration og stof til eftertanke – herunder både fortællinger fra Hummel, Designers Remix og Jane Kønig

Siden den allerførste udgave af TØJ – Fashion & Business Trends har både branchen og branchebladet ændret sig meget. I den ny udgave viser TØJ en række forsider gennem fire årtier. De giver et godt billede af en branche og et brancheblad i konstant forandring.

Ambitionerne rækker til mere, og TØJ fortsætter med at udvikle sig. I maj 2018 blev en dynamisk top 150-liste over danske tøjleverandører lanceret online, og mere er på vej.

Det nye TØJ nr. 2 indeholder en række spændende portrætter. Både Designers Remix og Hummel kaster lys over væksten frem til i dag og de fremtidige planer, mens et tema om tilbehør sætter spot på Markberg, Becksöndergaard og Jane Kønig. Skobrandet Billi Bi drives af tredje generation, og planen er mere vækst, mens man hos Godske Group har lanceret et helt nyt og anderledes brand med navnet Gomaye.

Rigtig god læselyst!


Du kan læse indholdsfortegnelsen for TØJ nr. 2 her.

Er du medlem, kan du læse den nye udgave af TØJ online her.

Er du ikke allerede medlem? Så læs mere her.