Anja Padget, Head of ESG & Communications hos Delogue, fortæller her om de udfordringer, modevirksomhederne står over for inden for tech – og kommer med bud på konkrete løsninger: ”Modebranchen har et behov for at opruste deres it-infrastruktur og sikre deres fremtidige forretning.”
Hvad er det, modevirksomhederne ønsker hjælp til inden for it netop nu?
Lige nu efterspørger modevirksomhederne først og fremmest digitale værktøjer, der kan skabe overblik og reducere kompleksitet. Mange brands arbejder med flere kollektioner, mange leverandører og et stigende antal processer, der skal dokumenteres. Modevirksomheder søger især hjælp til at strømline deres processer, produktudvikling, kollektionsstyring, logistik og datahåndtering. Samtidig ønsker de at automatisere manuelle processer som dataindsamling, godkendelsesflows og materialetracking, således arbejdet bliver både hurtigere og mere præcist. De efterspørger bedre datakvalitet og datakonsistens på tværs af afdelinger, så kreative teams, indkøb og produktion kan træffe beslutninger ud fra de samme, opdaterede informationer.
Derudover oplever mange virksomheder, at deres systemer arbejder i siloer, og derfor er integration mellem eksisterende værktøjer en afgørende nødvendighed for at skabe en mere sammenhængende og effektiv digital hverdag, hvor teknologien understøtter kreativitet og hastighed – og ikke skaber friktion.
Hvad fylder derudover hos modevirksomhederne?
Udover behovet for bedre grundlæggende struktur fylder især tre temaer:
1. Traceability og compliance:
Kravene fra EU fylder massivt. Mange virksomheder arbejder aktivt med at sikre data om materialer, leverandører, footprint og social compliance – men mangler systemer, der kan understøtte dette i praksis.
2. Data til beslutningsstøtte:
Brands ønsker at bruge data mere strategisk – både i forhold til produktperformance, prognoser, kollektionsplanlægning og bæredygtighedsrapportering. Mange har data, men ikke infrastrukturen til at udnytte dem.
3. Digitalisering af samarbejdet i værdikæden
Kommunikationen mellem brand, leverandører og agenter skal være hurtigere og mere gennemsigtig. Derfor fylder platforme, der muliggør realtids-samarbejde, deling af tech-packs, compliance data og digital godkendelse.
Hvad er den største it-udfordring lige nu?
Den største udfordring er fragmenterede systemlandskaber. Modebranchen har et behov for at opruste deres it infrastruktur og sikre deres fremtidige forretning.
Mange modevirksomheder har i årevis bygget deres tech-stack lag på lag efter behov – hvilket har resulteret i adskilte systemer, manuelle processer og manglende integrationer. Presset fra nye krav (ESRS, DPP, due diligence) gør denne udfordring endnu mere akut, fordi virksomheden skal kunne stole på sine data på tværs af hele værdikæden.
Derudover er der en kulturel udfordring: Tech bliver ofte set som noget ’udenfor’, som et driftselement, ikke som en integreret del af design, produktudvikling og bæredygtighed. Det skaber modstand mod digital forandring.
Hvordan ser Delogue jeres rolle i at skabe et samspil mellem modebrands og teknologi-leverandører gennem samarbejdet med CIFF?
Delogue ser sin rolle som brobygger mellem kreativitet og teknologi. Samarbejdet med CIFF skal hjælpe branchen med at forstå, at tech ikke er et tillæg til designprocessen – det er en forudsætning for både kreativ udvikling, hurtigere time-to-market og ægte bæredygtighed.
Vi vil gerne synliggøre relevante tech-løsninger for branchen, så de ikke behøver navigere i et uoverskueligt marked alene. Ved at skabe et samlet økosystem af teknologipartnere – fra PLM/-systemer, traceability-platforme, datahubs, ERP-systemer og leverandørværktøjer – som tilsammen dækker hele produktlivscyklussen.
Samtidig giver vi modevirksomhederne indsigt i, hvordan teknologi kan styrke deres kreative processer i stedet for at begrænse dem: Når data samles ét sted, kan designteams eksperimentere mere, samarbejde bedre og træffe hurtigere beslutninger. Vi arbejder også for at integrere bæredygtighed i tech, fordi dokumentation, materialetracking og compliance kun bliver muligt, når informationer flyder frit mellem systemer.
Alt dette gør vi for at hjælpe branchen med ikke blot at opfylde lovkrav, men bruge teknologien aktivt til at skabe smartere, agile og mere kreative virksomheder. Målet er at gøre det lettere for brandet at vælge de rette værktøjer og samtidig sikre, at de forskellige systemer kan arbejde sammen, så ingen står alene i digitaliseringsrejsen. Anja Padget, Head of ESG & Communications hos Delogue, fortæller her om de udfordringer, modevirksomhederne står over for inden for tech – og kommer med bud på konkrete løsninger: ”Modebranchen har et behov for at opruste deres it-infrastruktur og sikre deres fremtidige forretning.”

Hvordan ser Delogue jeres rolle i at skabe et samspil mellem modebrands og teknologi-leverandører gennem samarbejdet med CIFF?
Delogue ser sin rolle som brobygger mellem kreativitet og teknologi. Samarbejdet med CIFF skal hjælpe branchen med at forstå, at tech ikke er et tillæg til designprocessen – det er en forudsætning for både kreativ udvikling, hurtigere time-to-market og ægte bæredygtighed.
Vi vil gerne synliggøre relevante tech-løsninger for branchen, så de ikke behøver navigere i et uoverskueligt marked alene. Ved at skabe et samlet økosystem af teknologipartnere – fra PLM/-systemer, traceability-platforme, datahubs, ERP-systemer og leverandørværktøjer – som tilsammen dækker hele produktlivscyklussen.
Samtidig giver vi modevirksomhederne indsigt i, hvordan teknologi kan styrke deres kreative processer i stedet for at begrænse dem: Når data samles ét sted, kan designteams eksperimentere mere, samarbejde bedre og træffe hurtigere beslutninger. Vi arbejder også for at integrere bæredygtighed i tech, fordi dokumentation, materialetracking og compliance kun bliver muligt, når informationer flyder frit mellem systemer.
Alt dette gør vi for at hjælpe branchen med ikke blot at opfylde lovkrav, men bruge teknologien aktivt til at skabe smartere, agile og mere kreative virksomheder. Målet er at gøre det lettere for brandet at vælge de rette værktøjer og samtidig sikre, at de forskellige systemer kan arbejde sammen, så ingen står alene i digitaliseringsrejsen.



