Danskerne er lidt mindre bekymrede for verdens og Danmarks økonomi nu, end de var i januar 2025. Men når det kommer til deres egen økonomi, er bekym­ringen på samme niveau som i januar 2025.

Dykker man ned i tallene, er det tydeligt, at kvinder generelt er mere bekymrede end mænd. Dertil kommer, at kvinders bekymring for deres egen økonomi også er steget siden starten af året.

Og spørger man ind til danskernes forbrugsforventninger frem til efteråret 2026, har danskerne sænket deres forventninger til, hvad de vil bruge penge på, hvor der ses en lavere andel inden for alle forbrugs­kategorier. Der er især lavere interesse for boligtilbehør og andre forbrugsgoder, og andelen, som slet ikke forventer at bruge penge, er steget. Det viser en frisk måling, som YouGov har gennemført for Sydbank i begyndelsen af oktober 2025.

Bekymrede forbrugere holder på pengene
Det er ikke godt nyt for de danske butikker, der drømmer om at flere kunder ved disken. Målingen er på nogle måder nedslående læsning. Danskerne vil især bruge penge på at rejse til udlandet, mens det kun er hver tredje, der har planer om indkøb af nye ting til hjemmet. Samtidig viser målingen, at forbrugerne forventer, at det bliver dyrere at være dansker, og kun få regner med lavere skat og højere løn. Også forbrugertilliden, som Danmarks Statistik måler, er for tiden på et voldsomt lavt niveau. Forbrugernes humør er med andre ord lige så gråt og trist som en våd efterårsdag. Og som om det ikke var nok, afslører målingen af danskernes forventninger til økonomien, at udgif­ter og indtægter næste år er præget af, at danskerne på tværs af aldersgrupper er lige bekymrede.

Tidligere har der været pæne forskelle mellem aldersgrupperne. Så vi ser ind i en kollektiv grå sky, som nok ikke opløser sig lige med det samme. Udviklingen i forbrugertilliden i 2025 er overordnet set gået den gale vej. Det samme gælder forbrugs­kvoten, der har været i frit fald længe og nu er på nærmest rekordlavt niveau set over de seneste 25 år.

Grundløs pessimisme og tilbageholdt forbrug
De danske forbrugere bedømmer fremtiden ved at kigge i bakspejlet. De ser på inflationschokket i 2022, når de bedømmer næste år og året efter. Smørret, som steg til en normalpris på over 30 kroner for en pakke, kommer aldrig til at koste 12 kroner igen, og det må de lære at leve med. Det er den nye normal, som mange har overordentlig svært ved at leve med.

Skal man drysse lidt sukker på budskabet, er det, at danskerne bliver forkælet økonomisk set for tiden. Reallønnen er steget og har indhentet det, der blev tabt under inflationskrisen. Læg dertil de afgifts- og skattelettelser, der træder i kraft fra januar 2026. Det betyder, at alle husstande vil få flere penge mellem hænderne – nogle dog mere end andre.

Især de gråhårede arbejdstagere med op til fem år til pensionsalderen forgyldes med et stort seniorbeskæftigelsesfradrag, som kan give op til cirka 9.000 kroner ekstra til forbrug i løbet af året – hvis man selv husker at rette i forskudsopgørelsen i løbet af det sene forår 2026. For reglerne skal lige vedtages og implementeres først. De gråhårede arbejdstagere får således flere penge mellem hænderne, men det er langt fra sikkert, at de vil veksle tusindlapperne til nye otiumstole.