Made-to-order brandet Pyk Copenhagen har taget beslutningen om at lukke virksomheden.

På trods af vækst og mange tilbagevendende kunder har det danske made-to-order skobrand Pyk Copenhagen valgt at lukke virksomheden. Målet blev derfor ikke nået for stifterne bag, som på LinkedIn kan meddele, at eventyret stopper her.

”Vi startede Pyk med en ambition om at gøre en forskel og tage kampen op mod overproduktion. Konceptet var made-to-order, hvor der kun produceres sko, når de bestilles af forbrugerne, og dermed med et mindre spild end ved traditionel masseproduktion. Jeg er overbevist om, at made-to-order produktion vil være en vej til at skabe en bedre balance mellem forbrug og produktion, og jeg håber, vi vil se flere brands gå i den retning,” skriver stifter Ulrik Schultz på LinkedIn.

Pyk Copenhagen blev stiftet i 2020 af Ulrik Schultz og Jessica Polland Larsen.

Foto: Pyk Copenhagen