Salget af Skechers er støt stigende på alle markeder, og derfor har virksomheden besluttet at udvide den øverste ledelse.

Sports Connection, som er eksklusiv distributør af Skechers i de nordiske lande, meddeler i en pressemeddelelse, at virksomheden har besluttet at udvide den øverste ledelse. Udvidelsen kommer på baggrund af en stor vækst i salget af Skechers på alle brandets markeder, og håbet er, at udvidelsen af ledelsen vil understøtte den fremtidige vækst samt styrke den øvrige organisation.

Virksomheden har pr. 1. juli ansat Brian B. Knudsen i Sports Connections direktion, så direktionen fremover kommer til at bestå af CFO Rikke Knudsen, COO Brian B. Knudsen og grundlægger og ejer samt CEO Peter Jørgensen.

Virksomheden vurderer, at de med udvidelsen i ledelsen og kommende ansættelser i den nordiske salgsorganisation og i retail division vil være klar til at imødegå yderligere vækst i fremtiden.

 

Foto: Brian B. Knudsen, Rikke Knudsen og Peter Jørgensen, Skechers