Hvordan vil I beskrive Bareen anno 2026?

Bareen er i 2026 et brand bygget på simplicitet, kvalitet og genkendelighed. Vi har vores rødder i T-shirten og bomuldsprodukterne, men arbejder i stigende grad med en aktiv livsstil og funktionalitet. Vores sports­kollektioner vokser sæson for sæson og afspejler en forbruger, der vil have tøj, som følger med i hverdagen. Mange af vores styles er unisex, fordi vi gerne vil skabe produkter, der fungerer på tværs af køn. Herretøj står fortsat stærkt hos os og er en naturlig del af både produktudviklingen og vores kommunikation.

Hvad har arbejdet med T-shirten og basis­garderoben lært jer om den mandlige forbruger?

At kontinuitet og kvalitet betyder meget. Mænd mærker forskel på pasform og materialer, men de italesætter det sjældent. De stemmer i stedet med genkøbet. Når en mand finder en T-shirt, der sidder rigtigt og holder, kommer han tilbage. Det er den fortælling, vi er mest stolte af. Produktet virker, og kunderne kan mærke det.

Hvilken rolle spiller pasform, kvalitet og genkendelighed, når mænd vælger tøj?

De er afgørende. Mænd vil have noget, de kan stole på, og når de ved, hvad Bareen står for, åbner det også døren til resten af sortimentet. En kunde, der kender vores pasform og kvalitet, er mere tilbøjelig til at prøve en ny style eller produktkategori, fordi fundamentet er på plads. Genkendelighed skaber tillid til at følge brandet i nye retninger.

Oplever I, at mænd køber tøj på en anden måde end kvinder?

Der er en forskel, men den er ved at ændre sig. Mænd har traditionelt købt mere behovsdrevet. De køber, når de mangler noget, frem for at reagere på en ny sæson eller nye styles. Vi oplever dog, at den mandlige forbruger er blevet mere nysgerrig de senere år. Mænd følger mere med, interesserer sig mere for nyheder og er i stigende grad åbne over for sæsonstyrede køb.

Hvordan arbejder I konkret med community, og hvilken betydning har det for herrekunden?

Vores community er vokset organisk og afspejler de mennesker, der går i vores tøj. Det er vigtigt for os, at virksomhedens dna også kan mærkes fysisk. Et af de bedste eksempler er vores sportscommunity, som vi løbende udvikler. Vi ser også mere spontane fællesskaber opstå omkring brandet for eksempel online. Det virker, fordi det kommer naturligt. Mænd er gode til at gennemskue, hvis noget føles konstrueret eller uægte.

Hvilken rolle spiller Bareens fysiske butik i dag?

Butikken er hjertet i brandet. Det er her, vi møder kunderne direkte og mærker deres entusiasme, men den er langt mere end en salgskanal. Vi bruger også butikken aktivt til at skabe oplevelser og sammenhæng. Under CIFF åbner vi dørene til et event, hvor vi præsenterer SS 27-kollektionen og det univers, vi gerne vil stå for. Butikken giver os mulighed for at vise sider af brandet, som ingen onlinekanal kan formidle.

Hvor ser I de største muligheder i markedet?

Mænd kender i stigende grad de brands og kvaliteter, de stoler på, og de er mere tilbøjelige end tidligere til at følge sæsonerne og investere løbende. Det skaber en god dynamik for et brand som Bareen, der er bygget på kontinuitet og tillid. Markedet er fyldt med støj, men den mandlige forbruger er blevet bedre til at sortere fra. Det gavner de brands, der tør stå ved, hvem de er.