Hvordan er analysen udformet?

Datasættet med regnskaber er trukket fra Erhvervsstyrelsens Centrale Virksomhedsregister (CVR). Oplysningerne fra CVR er offentligt tilgængelige. Udtrækket er foretaget den 8. november 2019, og analyse af tal og udarbejdelse af artikel er gennemført den 9. november 2019.

Alle danske virksomheder har seks måneder til at indsende og offentliggøre årsregnskabet, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer dem. Datasættet indeholder de nyeste tilgængelige regnskaber. Hovedparten af regnskaberne viser resultater fra regnskabs- og kalenderåret 2018, mens den resterende del primært er fra den 1. juli 2018 til den 30. juni 2019. Enkelte regnskaber ligger forskudt i forhold til dette. Datoerne for regnskaberne er noteret i Top 150-listen.

Nedenstående afgrænsninger præciserer formålet med analysen: At vise hvor meget der tjenes på produktion og salg af beklædning hos producenter og agenter i Danmark. Sko og accessories i to separate lister.

Hvilken type selskaber er med?

Analysen medtager udelukkende A/S’er, ApS’er og Amba’er. Filialer af udenlandske selskaber er ikke med, ligesom personligt ejede selskaber, K/S’er og I/S’er, heller ikke er med. Som udgangspunkt anvendes nøgletal fra driftsselskaber og moderselskaber frem for tal fra holdingselskaber. Medtages for eksempel koncerntal vil disse resultater ofte tillige indeholde indtægter fra for eksempel finansielle selskaber, ejendomsselskaber og lignende. I nogle moderselskabers regnskaber kan datterselskabers indtægter dog også indgå. Det afhænger af den enkelte koncerns struktur. Hvis moder-/koncernregnskabet indeholder 100 procent af resultatet fra datterselskaber, er datterselskabernes resultater ikke gengivet i selvstændigt regi. Selskaber, der ikke har aflagt et fuldt 12-måneders regnskab, er ikke med. Nystiftede selskaber er således ikke på listen, hvis det første 12-måneders regnskab ikke er offentligt tilgængeligt. Selskaber, der har foretaget omstruktureringer i regnskabsåret, er heller ikke med.

Hvilke brancher er med?

Analysen er baseret på data fra følgende branchekoder fra Erhvervsstyrelsens Centrale Virksomhedsregister (CVR): ’Fremstilling af beklædningsartikler’, ’Fremstilling af varer af pelsskind’, ’Fremstilling af strikkede og hæklede beklædningsartikler’, ’Fremstilling af andre strikkede og hæklede beklædningsartikler’, ’Fremstilling af læder og lædervarer’. Enkelte virksomheder er manuelt håndplukket, da de findes under andre branchekoder, ligesom et par virksomheder ikke har fået indrapporteret korrekte tal til Erhvervsstyrelsens Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Hvilken type virksomheder er med?

Analysen er koncentreret om danske producenter og agenter, der handler med beklædning, herunder fabrikanter, grossister, distributører og handelshuse. Nogle af de selskaber, der optræder på listen, er både detaillister og producenter/agenter. Hvor vi har skønnet, at detailhandel er den primære beskæftigelse, er selskabet ikke med på listen. I nogle moderselskaber indgår resultatet fra butikkerne i regnskabet, hos andre har man valgt at udskille butiksdriften. Producenter af sports- og fritidsbeklædning er medtaget, hvor vi har skønnet, at tøjet udgør en væsentlig andel af omsætningen. Sportsleverandører, der primært lever af at sælge for eksempel fodbolde, løbesko, campingtelte eller jagtudstyr, er derfor ikke med.

Der er områder, som er vanskelige at sætte et specifikt branchetilhørsforhold på, herunder erhvervs- og uniformsbeklædning. Generelt er disse virksomheder medtaget, medmindre der udelukkende er tale om fremstilling af for eksempel sikkerhedssko, hospitalskitler eller lignende.

I analysen er der sorteret virksomheder fra, hvor beklædning ikke kan defineres som en af virksomhedens hovedindtægtskilder. Det gælder for eksempel inden for leverandører af babyudstyr, studenterhuer og reklameartikler. Underleverandører som metervareagenter, sytrådsproducenter, producenter af redningsgudstyr med videre er ligeledes frasorteret.

Hvilke nøgletal?

Analysen rangerer virksomhederne efter seneste årsresultat. Årets resultat er selskabets nettoresultat efter skat, men før en eventuel overskudsdeling. Da der ikke er pligt til, at selskaber skal oplyse omsætningstal, er disse ikke medtaget. I stedet vises bruttofortjenesten, der er nettoomsætning minus udgifter til råvarer, handelsvarer og underleverandører. Egenkapitalen er det nævnte selskabs egenkapital. I mange tilfælde vil der være et holdingselskab med en større egenkapital tilknyttet selskabet.