Sponsoreret indhold

STUDIO 9 er strategisk partner for mode- og møbelbrands med løsninger, der dækker hele værdikæden – fra design og produktudvikling til produktion, sourcing, compliance og digitale services. Det digitale produktpas er en naturlig forlængelse af den rolle og forbinder data, drift og brandidentitet på tværs af systemer og processer.

Det starter med en t-shirt. Eller en jakke. Eller en kjole. Men i fremtiden starter det også med data. For bag farver, snit og materialer opstår en ny virkelighed: hvor hvert produkt får sin egen digitale identitet. Som led i EU’s Ecodesign-forordning bliver det fra 2027 et krav at knytte et digitalt produktpas (DPP) til en lang række tekstilprodukter, herunder tøj, fodtøj og boligtekstiler. Det betyder, at information om materialer, oprindelse, klimaaftryk og cirkularitet skal være tilgængelig digitalt – ikke kun for myndigheder, men også for forbrugere.

Det markerer starten på en ny måde at tænke produkter på. Hvor data og compliance ikke længere er noget man jager baglæns, men noget der følger produktet som en naturlig del af dets udvikling og DNA. Med det følger nye muligheder – fra et stærkere brand og større gennemsigtighed i værdikæden til en smartere måde at drive forretning på.

“Det digitale produktpas skal ikke bare ses som et krav og et benspænd. Det kan blive et nyt redskab til at styrke forbindelsen mellem produkt, producent og forbruger,” udtaler Rasmus Ravnholt, Sales Director hos STUDIO 9.

Et værktøj til interne processer og eksterne krav
STUDIO 9 har udviklet en DPP-løsning, der gør poten-tialet håndgribeligt. Den samler alle produktdata ét sted og gør dem tilgængelige på tværs af funktioner og platforme. Løsningen er ikke kun tænkt som et vindue udadtil – det er i lige så høj grad et internt styringsværktøj, der skaber overblik over materialer, certificeringer og produktets livscyklus.

Med denne indsigt kan virksomheder styrke produkter og processer på tværs af drift, kvalitet og bæredygtighed. Den giver et solidt grundlag for at vælge de bedste materialer, optimere produktdesign og reducere miljøpåvirkningen – alt sammen baseret på data og dokumenteret viden.

“Den sporbarhed, man skaber eksternt, skaber lige så meget værdi internt,” pointerer Rasmus. “Man bliver mere bevidst om sine processer og valg – og det giver bedre beslutningskraft og færre fejl.”

En DPP-løsning skabt til virkeligheden i modebranchen
Mange virksomheder står samtidig over for den praktiske realitet: Hvordan indsamles data fra hundredvis af leve- randører? Hvordan struktureres og lagres det effektivt? Og hvordan sikrer man en smidig implementering uden at skabe komplekse nye arbejdsgange?

Netop her tager STUDIO 9’s løsning afsæt. Den er skabt ud fra branchens virkelighed og udviklet i tæt samarbejde med produktionsleddet, hvor skiftende leverandører, komplekse datastrømme og stramme deadlines stiller konkrete krav til løsningen.

“Mange eksisterende løsninger er udviklet i en systemverden og tager udgangspunkt i paragrafkrav og teoretiske modeller. Vores løsning er ikke bare teoretisk compliance – den er praktisk, tilgængelig og skalerbar,” siger Rasmus Ravnholt, Sales Director.

Derfor kræver DPP-løsningen hverken tunge integrationer eller nye systemlandskaber. I stedet kan den tilgås manuelt eller kobles til eksisterende systemer via standardiserede integrationer og samler al produktdata på én platform, der fungerer på tværs. Det gør det muligt at omsætte lovgivning til en praktisk, effektiv og overskuelig proces.

“Det handler om at gøre det komplekse enkelt,” afslutter Rasmus:

“Compliance skal være en værdiskabende del af processen og ikke en bremseklods for udvikling.”


Under Rasmus Ravnholts ledelse har STUDIO 9 positioneret sig som et moderne produktionshus, der samarbejder med store brands inden for design, produktion og digitale løsninger. Deres nye DPP-løsning digitaliserer produktdata og hjælper med at sikre compliance med Ecodesign-forordningen.

Via en QR-kode kan forbrugeren få adgang til hele det digitale pas og dermed følge produktets rejse fra bomuldsmark til butik. Det gør det nemt at fremvise bæredygtighedscertificeringer, dokumentere oprindelse og tilbyde relevant service – også efter køb.

Foto: Malene Nielsen

 

Sponsoreret indhold af STUDIO 9