En række danske børnebrands fortæller om, hvilken style de tror, vil blive deres bedst sælgende til sæsonen AW 24/25.
Bundgaard
Bundgaards nye low cut sneaker ’Blaze’ er omhyggeligt designet med fokus på komfort, fleksibilitet og ubegrænset bevægelsesfrihed. Den unikke sneaker udgør en barfodssko og er konstrueret på Bundgaards egen ekstra brede sål, som ikke blot giver plads til tæerne, men også sikrer optimal støtte og komfort til små fødder. Det fine håndværk reflekteres i materialernes kvalitet, og skoen er designet med omhu i kromfrit kvalitetslæder og suede, der kombinerer skoens ydre slidstyrke med indre luksus.
Wheat
Det bliver den glossy regnjakke i pastelfarve, der rammer en trend i tiden, som Wheat forventer vil blive én af sæsonens storsællerter. Deres nye satsning med glossy regnjakker ’performer’ præcis, som en regnjakke skal, men som noget unikt får den sin vandafvisende egenskab fra en vandbaseret – og dermed oliefri – PU-coating. Den er desuden ’Standard 100 by OEKO-TEX®’ og lavet af 100 procent genanvendt polyester. Det perfekte bud på en regnjakke, der både er supersej hos de mindste og mere miljøvenlig.
Molo
Strik, strik og atter strik er én af sæsonens helt store kategorier i forskellige silhuetter og kvaliteter hos Molo. En af de helt populære er denne chunky knit med fine ribafslutninger og mønsterinspiration hentet fra de nordiske striktraditioner tvistet med sløjfer, smileys og hjerter.
Flöss
Hos Flöss er de spændte på at præsentere deres første kollektion af overtøj, som er skabt til at holde små stjerner varme i det omskiftelige danske efterårs- og vintervejr. Deres nye frakker kommer i to versioner: Den ene med Molly-print af jordbær, der tilføjer lidt ekstra hygge og leg til hverdagen. Den anden er i brandets nye denim med små hjerter, som bringer en kærlig stemning til børnegarderoben.
Serendipity
Cremefarvet spencerkjole i blød fløjl kombineret med teksturstrikket bomuldsbluse er favoritterne hos Serendipity. Spenceren kommer i tre farver, og det gør blusen også. Begge er GOTS-certificerede ligesom al deres øvrige økologiske bomuldstøj. Det er bløde, holdbare yndlingsstyles.