Vores tid er præget af en voksende immaterialisme og en øget miljøbevidsthed. Der er en længsel efter (fællesskabs- og dele-) oplevelser og et tiltagende behov for demokratisk bæredygtigt design, der kan udgøre en antitese til forbrugerismens køb-og-smid-væk-mentalitet. Der ligger et anti-forbrugsbehov heri, som kan virke svært at arbejde med som produktdesigner. Men dette behov skal ikke nødvendigvis betragtes som et benspænd – snarere kan det lede til nye muligheder og måder at skabe produkter og -oplevelser på.
Anti-trends udgør en modpol til trendbaseret overforbrug af uholdbare ting. En anti-trend er ikke det samme som en modtrend til fremherskende forbrugertrends – snarere er anti-trends knyttet til holdbare brugs- og livsrytmer.
Anti-trends er et billede på, hvad det gode liv indbefatter for en given bruger: På holdbare måder at tilrettelægge dagligdagen på og på en velafbalanceret fordeling af arbejde og fritid.
I arbejdet med anti-trends undersøger man ikke blot på, hvad det næste ’sort’ bliver, men også hvorfor. Hermed kan man i højere grad implementere en langsigtet designstrategi, som har fokus på såvel nutidige som fremtidige behov. Eksempelvis: Hvorfor har Slow Living fortsat stor tiltrækningskraft? Hvorfor er der en øget efterspørgsel efter håndlavede ting? Hvorfor er fællesskabs- og naturoplevelser i høj kurs? Og ikke mindst: Hvordan kan disse behov imødekommes?
At designe produkter med udgangspunkt i anti-trends kan blandt andet omfatte anvendelsen af materialer, der forfalder æstetisk, eller som er fleksible, foranderlige eller reparerbare og dermed tilskynder til brug. At arbejde med anti-trends er en tilsidesættelse af modens ’trend-logik’, der dikterer, at en trend altid mødes af en modtrend, som indbefatter et diametralt anderledes look eller en livsstil i forhold til den forudgående trend – og at forbrugeren dermed konstant må udskifte sine ejendele for at være up to date. Det svingende trend-pendul, der styrer denne trend-logik kan ikke anvendes i arbejdet med anti-trends. Derimod ligger fokusset på at imødekomme langvarige, dybtfølte behov og skabelsen af funktionelt og æstetisk bæredygtigt design.
Design i det 21. århundrede bør ikke længere være knyttet til forbrugerisme, men mere til brug og bæredygtige løsninger: Det bør understøtte en harmonisk og tilfredsstillende livsstil, der ikke kræver hyppigt ’hamskifte’. Der er et væld af måder, hvorpå man som produktdesigner kan gøre bæredygtig livsstil mulig for alle.
Med udgangspunkt i tre hovedtemaer: slowness, rawness og flexibility gives der her et indblik i nogle anti-trends, der kan bruges som inspiration til design af bæredygtige produkter.
Trendtema 1 – Slowness
“Drink your tea slowly and reverently, as if it is the axis on which the world earth revolves – slowly, evenly, without rushing toward the future.”
Thich Nhat Hanh
Langsomhed har stor tiltrækningskraft i vores tid og præger vores forbrug. Slow Living, der oprindeligt var forbundet med Slow Food bevægelsen, men som gennem årene er vokset til at omfatte alt fra tøjforbrug til familieliv og forældreskab og måder at rejse på, er opstået ud af et behov for at skabe balance i livet. Balance mellem arbejde og privatliv, mellem inde- og udeliv, og mellem online- og offline-liv. Som navnet antyder er opfordringen generelt at sænke tempoet og at være tilstedeværende, hvorfor offline aktiviteter, gerne ude i naturen, er centrale. Slow Living manifesterer sig på en række forskellige måder, der typisk indbefatter et fokus på kreativitet og håndværk samt naturoplevelser og værdsættelsen af enkelt, vellavet mad og design. ’Lidt, men godt’ kan betegnes som et mantra for bevægelsen. Værdierne bag Slow Living knytter sig til nærvær, sanselig næring og det simple liv.
Langsomhedens æstetiske produktoplevelse er en oplevelse, der igen og igen kan nære brugeren æstetisk og forskønne dagligdagen. Det er en oplevelse, der er kendetegnet ved både at være konstant, idet man kan vende tilbage til den, og fornyende, idet den igen og igen fylder én op. Denne nærende kombination af konstans og fornyelse kendetegner den æstetiske oplevelse af det holdbare objekt.
Keywords
Nature – Crafts – Rythms
Trendtema 2 – Rawness
“To Taoism that which is absolutely still or absolutely perfect is absolutely dead, for without the possibility of growth and change there can be no Tao. In reality there is nothing in the universe which is completely perfect or completely still; it is only in the minds of men that such concepts exist.”
Alan Watts, engelsk filosof
Det mest bæredygtige designobjekt er råt, foranderligt og ufærdigt. Denne sætning forekommer måske umiddelbart lidt ambivalent, da bæredygtighed ofte forbindes med holdbarhed og varighed, med det formfuldendte og det solide. Men det foranderlige, ufærdige, rå designobjekt indeholder en holdbarhed, som er knyttet til brug snarere end forbrug. Og i og med at et designobjekt er et brugsobjekt, bør det være skabt til brug snarere end til forbrug.
Rawness er forbundet med taktilitet, med hænder der rører, kroppe der anvender, og med de spor denne berøring og brug efterlader. Vi betragter som oftest skønhed som noget, der falmer og dermed som synonym med det nye og friske. At lave et designobjekt med modstandsdygtig æstetik er en hyldest til brug, til slid der efterlader sine spor, til reparationer og vedligeholdelsesspor og til et formsprog, der løbende modnes og træder i karakter.
Når man arbejder med rawness, bør man tænke i anti-convenience. Der en mangel på friktion, på det langsommelige, på teksturer, på sanseoplevelser, på anti-smoothness, på hands-on oplevelser og på ikke at vælge den nemme løsning. I arbejdet med det rå er det lige præcis disse behov, der imødekommes.
Keywords
Texture – Simplicity – Time
Trendtema 3 – Flexibility
“In reality there is nothing in the universe which is completely perfect or completely still; it is only in the minds of men that such concepts exist.”
Alan Watts, engelsk filosof
At designe bæredygtige produkter – produkter som er skabt til langvarig brug – ved at fokusere på varighed som noget, der er ’hugget i sten’, permanent eller ikke-foranderligt er temmelig paradoksalt.
Et produkt, der er fuldendt og lukket, når det slipper designerens hænder, er ikke skabt til brug, idet brugsfasen uundgåeligt bliver lig med én lang nedadgående spiral bestående af uskønt forfald og skæmmende slid. Brugeren vil inden længe længes efter en ny perfekt ting, der skal erstatte den gamle, hvilket naturligvis ikke kan beskrives som bæredygtig adfærd.
Derfor, når man designer bæredygtige produkter, kan man med fordel have åbenhed og fleksibilitet i tankerne. Det åbne objekt opfordrer til et langvarigt forhold mellem brugeren og produktet – et forhold baseret på fleksibilitet og foranderlighed.
Fleksibiliteten kan være nedfældet i designobjektets æstetik – i måden materialerne, mønstrene og farverne kan rumme brug og slitage. Et fleksibelt objekt er modstandsdygtigt overfor forfald og hyppig brug, idet det er designet til kunne at rumme brugsspor. Fleksibiliteten kan også være knyttet til formsproget eller strukturen forstået på den måde, at objektet er skabt til at kunne ændre sig – til at kunne justeres
eller opdateres.
Keywords
Changeability – RepairabiIlity – Shareability
