Coronakrisen bliver ved med at presse det danske erhvervsliv. Nye tal viser, at ledighedsstigningen som følge af Covid-19 er så høj, at den får ledighedsprocenten under finanskrisen til at blegne.
Den 11. marts var dagen, hvor Mette Frederiksen tonede frem på danskernes skærme og befordrede nedlukning af landet. En nedlukning, der har haft utallige negative følgevirkninger for det danske erhvervsliv.
Erhvervs- og forbrugertilliden er styrtdykket, og nu viser det sig, at bruttoledigheden har oplevet den største stigning siden statistikkens start i januar 2007. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Fra februar til marts 2020 steg bruttoledigheden nemlig med 13.400 og lå på i alt 117.000 fuldtidspersoner i marts. Den markante forøgelse af antallet af ledige skete i den sidste halvdel af marts og betød, at ledighedsprocenten steg med 0,4 procentpoint fra 3,7 procent af arbejdsstyrken i februar til 4,1 procent i marts.
Bruttoledigheden er dermed steget til det højeste niveau siden september 2017. Denne måneds stigning er tilmed større end stigningen under finanskrisen i 2009. Her steg bruttoledigheden med 11.900.
Den markante ledighedsstigning er gældende for begge køn, samtlige aldersgrupper og landsdele. Ledighedsprocenten for begge køn steg med 0,5 procent, hvor den steg med 3,9 procent hos mændene og 4,4 procent hos kvinderne. Dog er det de 25 til 29 årige samt de 30 til 39 årige, der har de største stigninger i bruttoledighedsprocenten mens de 16 til 24 årige har den laveste. Tallene viser ligeledes, at Nordjylland er den landsdel med den største ledighedsprocent og Nordsjælland med den mindste.
