Modeportalen, der tidligere var ejet af et af Bestseller-chef Anders Holch Povlsens mange investeringsselskaber, rykkes nu til en britisk modevirksomhed. 

Selskabet bag den danske modeportal Stylepit, der førhen har været ejet af et af Bestseller-chef Anders Holch Povlsens investeringsselskaber, har nu fået nye ejere i form af det britiske selskab M and M Direct. Det skriver Finans.

Ændringen betyder dog ikke, at Anders Holch Povlsen slipper kontrollen i den danske modeportal. Ifølge Finans overtog Bestseller-chefen nemlig M and M Direct for syv år siden og driver fortsat koncernen, der omsætter for 1,5 mia. kroner om året.

Finans oplyser desuden, at selskabet Heartland tidligere i år skiftede den daværende Stylepit-direktør Frank Troelsen ud med britiske Damian Evan. Inden sidstnævnte tiltrådte som direktør i Stylepit, var han direktør i M and M Direct.

Foto: Pexels