Echte, der er et nyt, dansk og bæredygtigt modebrand, lancerer i dag den 30. januar 2019 en podcast med titlen Wear Your Values.

Det nyligt opstartede modebrand Echte har ikke engang fået den første bæredygtige kollektion på hylderne, før de udgiver en podcast. Den går under navnet Wear Your Values, lanceres den 30. januar 2019 og udkommer efterfølgende én gang om ugen.

Podcasten vil have bæredygtighed som omdrejningspunkt og tager forbrugerne med på en rundtur i modebranchen, hvor Echte informerer og oplyser om bæredygtige tendenser, certificeringer og arbejdsvilkår.

”Med podcasten ønsker vi at informere og engagere vores målgruppe på en ny måde. Wear Your Values er en rundtur i de vigtige spørgsmål, som modebranchen vil møde i højere og højere grad i fremtiden,” forklarer adm. direktør i Echte, Cecilia Winther, i en pressemeddelelse.

Formålet med podcasten er at hjælpe forbrugerne med at navigere rundt i modebranchens bæredygtige buzzwords, så de bliver bedre i stand til at stille krav til det tøj, de hver dag tager på.

Find Wear Your Values i din fortrukne podcast-app.