Det er medie- og brandbureauet PRD Agency og det digitale reklame- og mediebureau OMI, der har indgået et strategisk partnerskab for at accelerere brand-awareness og digital marketing hos design- og livsstilsbrands.

Datadrevet markedsføring vinder større og større indpas, hvilket skærper kravene til de mange PR- og mediebureauer rundt om i landet. Kunderne efterspøger i højere og højere grad 360-graders løsninger inden for PR, kommunikation og markedsføring, og derfor har to mediebureauer nu indgået et partnerskab for netop at kunne tilbyde sine kunder dét.

Det er medie- og brandbureauet PRD Agency og det digitale reklame- og mediebureau OMI, der fra den 4. maj 2021 har slået pjalterne sammen. Det oplyser PRD i en pressemeddelelse.

“Vores fælles, resultatorienterede fremgangsmåde og forpligtigelse til at skabe løsninger inden for multifunktionelle kommunikationskanaler sikrer, at vores kunders historier bliver fortalt med størst mulig impact,” siger Henrik Juhl, der er CEO hos PRD, i pressemeddelelsen om samarbejdet og fortsætter:

“Ved internt at dele ressourcer fra medarbejdere til know-how og i fællesskab udvikle nye ideer i et evigt forandrende marked vil vi drive digitaliseringen og innovationen i public relations og marketingskommunikation. Vi ser frem til at kombinere vores talenter og fortsætte med at løfte baren i industrien ved at skabe innovative oplevelser og resultater for vores kunder.”

Foto: Tine Hertz, OMI, og Henrik Juhl, PRD

Foto: Pexels