Vi er glade for at kunne præsentere denne artikel fra et af TØJs onlinetemaer, som normalt er låst og kun tilgængelig for abonnenter på TØJ, men som vi har valgt at låse op i en begrænset periode. God læselyst!
EU’s tekstilstrategi, CSRD og andre tiltag fra Bruxelles har for alvor sat bæredygtighed på agendaen ved bestyrelsesmøderne rundt omkring i den danske modebranche. Men det tydeliggør ét andet problem, lyder det fra Anne Blirup, stifter og seniorkonsulent hos Sustaina Company: Modebranchen mangler grønne hænder.
Nu kommer der lovgivning. Det er endelig klart for alle, at nu er der virkelig ingen vej uden om.
Som konsulent burde jeg klappe i mine små hænder, fordi virksomheder nu bliver tvunget til at arbejde med målsætninger indenfor dette område. For vi har manglet fart. Men jeg klapper ikke endnu. For nu mangler vi noget helt andet. Vi mangler grønne hænder.
Fra ekstern til intern – det er slet ikke så svært
Tidligere kunne virksomheder klare sig med at invitere en konsulent ind nu og da for at være med på ”den grønne bølge.” Men vi har nået et punkt, hvor virksomhederne indser, at bæredygtighed, ESG, CSR ikke er en flygtig trend – men en nødvendighed for at opretholde en fremtidig forretning.
Så nu skal der altså afsættes ressourcer internt. Og hvem skal gribe bolden? Skal det være en internt? Skal der ansættes? Eller skal vi have en konsulent til at gøre arbejdet for os?
Og her bevæger jeg mig måske ud på farlig grund som en af ovennævnte konsulenter. Men alligevel – hvis den kommende lovgivning virkelig skal kunne gøre en forskel, så gælder det om at få udviklet interne systemer og procedurer. De skal automatisere arbejdet så meget som muligt, så der skal afsættes færre ressourcer.
Og jo flere opgaverne kan deles ud på, jo bedre. Jeg ved godt, at der er mange fremmedord og forkortelser inden for bæredygtighed, men jeg tør også godt vove at påstå, at det faktisk slet ikke er så svært, som det ser ud. Så snart systemerne er bygget op og forretningstilpassede procedurer er beskrevet, så skal de ”bare” følges i hverdagen. Men det er her, vi støder på problemet.
Virkelighed vs. skolebænk
For vi mangler folk. Folk, der både kender hverdagen i forretningen og kommende krav, og som kan håndtere implementeringen af disse.
De modevirksomheder der nu har indset, at der skal ansættes én til at arbejde med bæredygtighed i virksomheden, kan simpelthen ikke finde personer med den nødvendige viden og erfaring. Og det undrer mig ikke. For det er stadig en meget lille flok.
Et af de værst tænkelige scenarier for mig er – og nok mange andre – at vi ender med at arbejde i en reguleret branche, hvor der ikke er en forståelse for, hvordan regulativerne implementeres i praksis. Hverken hos brands, leverandører eller hos kunderne.
Heldigvis ser vi, at flere og flere nye uddannelser popper op, og at flere etablerede uddannelser tilbyder bæredygtighed eller en afart som valgfag. Det skaber en gruppe af nyuddannede med en masse viden om området. Desværre er det de færreste, som har erfaring med, hvordan dét de har lært på skolebænken kan implementeres i en forretningsdrevet virksomhed. Og det er her, jeg ser et problem – eller måske nærmere en mulighed.
Investeringer i fremtiden
Vi skal have bygget bro mellem uddannelserne og virksomhederne. De nyuddannede skal have mulighed for at besætte de ledige ESG-stillinger, der er, mens de samtidig kan tilegne sig den praktiske viden, der er nødvendig for at få succes med implementeringen i virksomheden.
Bæredygtighed handler om at investere i fremtiden. Vores planets, dens beboere og vores industris forandring. For at kunne gøre dette er vi først og fremmest nødt til at investere i de mennesker, som skal drive forandringen.
Mit håb er derfor, at modevirksomhederne er klar til at løfte ansvaret og vil være med til at skabe de profiler, vi og de har brug for. Vi skal have sikret flere grønne hænder.
Foto: PR. Grafik: pej gruppen
