Ecco Sko A/S har tirsdag aften offentliggjort sin årsrapport for 2017. Regnskabet viser en uændret omsætning, men en pæn stigning i årsresultatet. Ifølge ledelsen er virksomheden godt rustet til endnu et år på et konkurrencepræget detailmarked.

For den danske skogigant Ecco er årets resultat før skat landet på 184 mio. euro i 2017, sammenlignet med et resultat på 170 mio. euro i forrige regnskabsperiode. Det svarer til en stigning på 10 procent.

Årsresultatet for 2017 efter skat udgjorde 138 mio. euro mod 132 mio. euro i forrige regnskabsperiode.

”Det glæder mig at se, hvordan vores organisation har intensiveret sin performance i 2017. Vi har fortsat investeret i fremtiden og er dedikeret til vores strategi uden at se bort fra kortsigtede mål for virksomheden,” udtaler CEO hos Ecco, Steen Borgholm, i en pressemeddelelse.

Læs også: Første tilbagegang i flere år for Ecco 

Virksomhedens nettoomsætning har derimod ikke vækstet, og forbliver uændret på 1,2 mio. euro i både regnskabet fra 2016 og 2017.

Størstedelen af ​​væksten hos Ecco stammer fra Asien. Ved udgangen af ​​2017 udgjorde Asien 35 procent af koncernens nettoomsætning, Amerika 22 procent og EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika) 43 procent.

Det er et hastigt miljø inden for modefodtøj, med en hurtigt voksende handelsindustri, der tvinger betydelige ændringer i detailbranchen. Ifølge ledelsen har Ecco formået at tilpasse sig de nye omstændigheder, og virksomheden har igen været i stand til at levere et meget tilfredsstillende resultat.

Steen Borgholm slutter: “Som et globalt brand med en stor butiksportefølje og en fortsat mere effektiv online tilstedeværelse, er vi godt rustet til at drage fordel af de skiftende tendenser, hvor forbrugerne søger og handler på tværs af forskellige kanaler.”