Det københavnske herretøjsbrand leverer et stærkt resultat og vækster på tværs af markeder. “Det momentum, vi har bygget op over de seneste år, begynder for alvor at kunne mærkes,” siger CEO’en.

NN.07 ApS har netop indberettet nyt regnskab for perioden 1. januar 2025 til 31. december 2025.

I det nye regnskab lander virksomhedens bruttofortjeneste på 68,5 mio. kroner mod 63,3 mio. kroner året før. Årets resultat ender på 29,8 mio. kroner mod 31,6 mio. kroner i forrige regnskabsperiode. Egenkapitalen er steget til 96,3 mio. kroner mod 91,5 mio. kroner året før. Der udloddes 25 mio. kroner i virksomheden.

“Vi er stolte af, at resultatet ikke kommer fra én enkelt indsats. Det er summen af styrken i vores team, produktet, vores partnere og det momentum, vi oplever,” siger Anders Rahr, CEO i NN.07.

Den fortsatte vækst er drevet af solide fremskridt i den internationale ekspansion og stigende momentum på tværs af nøglemarkeder. Samtidig er branded spaces og butikker i byer som København, London og New York med til at styrke brandets position globalt.

“Det momentum, vi har bygget op over de seneste år, begynder for alvor at kunne mærkes. Vi er stadig tidligt i vores internationale rejse, og fokus er det samme: at bygge et globalt brand i de rigtige byer og skabe fremtidens klassikere, som folk vender tilbage til,” tilføjer Anders Rahr.

Foto: NN.07