Både moderselskabet og seks yderligere datterselskaber er taget under konkursbehandling, og de danske butikker er nu lukket.
Tøjkæden Peak Perfomance har begæret den danske franchisetager PP Concept konkurs. Det oplyser Finans.
Det er således både moderselskabet PP Concept Holding og seks yderligere datterselskaber, der er taget under konkurs. Konkursen medfører nedlukning af brandets danske butikker.
“Årsagen til konkursen skyldes blandt andet en akkumulerende gældsstiftelse ved fortsatte leverancer på kredit, og den manglende betalingsevne skyldes i al væsentlig grad efter det oplyste et fortsat svigtende salg på grund af Covid-19, høje omkostninger samt de mange rejserestriktioner til rejsemål, hvor dette brand anvendes, herunder eksempelvis ikke mindst ski- og oplevelsesrejser,” skriver Andreas Mylin, der er kurator i konkursboene, i en mail til Finans og understreger, at Peak Performance fortsat sælger sine produkter i andre danske butikker samt online.
Foto: Pexels