For ti år siden købte vi ind online, men i små mængder. Detailhandlere overvejede om e-handel var fremtiden. Der var stor mistro til m-handel, for hvem pokker ville købe noget fra en mobiltelefon? Kontanter var stadig i høj kurs, og det med kreditkort var selvfølgelig smart, hvis det bare var et Visa/Dankort.


Af Martin Michael Frederiksen


Uddrag af artikel fra Retail Mag skrevet af Martin Michael Frederiksen, sparringspartner i nogle af de største danske nethandels- og cross channel-projekter.

Retail Mag er en del af abonnementet på Branchebladet TØJ – Fashion & Business Trends.


 

Lad os lige spole tilbage. Længere tilbage.

I 1993 sad jeg i et ’terminalrum’. Det var navnet for vores arbejdslokaler fyldt med computere. Stedet var Informationsvidenskab på Aarhus Universitet. Den moderne browser ved navn NCSA Mosaic var netop ankommet. Det var ikke den første browser, men det blev den første populære browser med – hold lige fast – over 5.000 downloads fra hele verden. Ikke i timen, men hver måned.

Dengang kunne man ikke give sin email-adresse eller sit mobilnummer til en pige, som man mødte til en fest. Sandsynligheden for at hun kendte til email eller ejede en mobiltelefon ville være tæt på nul.

Dengang købte man også ind i ’rigtige butikker’ og fik råd og vejledning af den kyndige ekspedient. Nogle butikskæder satsede på at opsamle data og anvende dem strategisk til at optimere sortiment og salg. Andre var styret af fornemmelsen for købmandskab, det gode tilbud, og det man kan kalde mavefornemmelse.

25 år senere er mavefornemmelse udskiftet med en mavepumper. Hvad skete der lige, siden detailhandel blev løbet over ende af e-handel?

 

Mere fart på

Som mange har opdaget, er der ikke sket en opbremsning, når det gælder udviklingen af ny teknologi. Den opbremsning kommer heller ikke i næste uge.

Hvis du synes, de seneste 25 år er gået hurtigt, så bare vent. Vi har lige fået internet, browsere, mobiltelefoner, DVD, bærbare computere, GPS, digital musik, websites, e-handel, mobilbetalinger, droner, hybridbiler, video­konferencer, virtual reality, augmented reality og 3D-printere.

Okay, meget på listen er opfundet tidligere. Du havde bare ikke hørt om det for 25 år siden. Til gengæld har du nu Facebook, Google Maps, iPhone, Bitcoins, Siri, machine learning, genbrugsraketter fra Space-X og elektriske biler, der kører langt.

Hvad kan vi forvente af de næste ti år? Mere fart på. Bliver det så lettere at være detailhandler? Nej, ikke hvis man styrer efter sin mavefornemmelse… fortsættes på 4 sider i magasinet…

 

Vil du have fingrene i resten af artiklen og Retail MagLæs mere om det nye magasin her.