For blot to uger siden blev den svenske modekæde Indiska erklæret konkurs, men nu har modekæden fået ny ejer. 

Som følge af den gæld, som virksomheden har oparbejdet under coronapandemien, måtte Indiska for to uger siden kaste håndklædet i ringen og erklære sig konkurs.

Men nu er der godt nyt for den konkursramte modekæde. Ifølge den svenske medie Dagens Handel er investeringsselskabet Färna Invest, der er ejet og stiftet af iværksætteren Gerald Engström, den nye ejer af Indiska, som vil fortsætte forretningen gennem det nystiftede selskab Indiska 1901.

“Indiskas butikker vil fortsat være åbne og onlinekøb vil snart være muligt igen. Gavekort solgt af Indiska før konkursen vil fortsat kunne bruges,” skriver Färna Invest i en pressemeddelelse.

Den nye ejer af modekæden vil således køre forretningenskonceptet videre.

“Indiskas kerneforretning har udviklet sig godt i 2022 med en stigning i butikssalget i løbet af året på 20 procent og stærk vækst online med 40 procent. Med en styrket økonomisk situation er jeg sikker på, at leverandører og samarbejdspartnere vil mærke øget stabilitet i forholdet til Indiska. Det vil også give Indiskas engagerede og dygtige medarbejdere ro i sindet. Samlet set vurderer jeg, at det giver Indiska gode forudsætninger for en fortsat vækstrejse,” udtaler Gerald Engström.

Foto: Indiska