Louise Aggerstrøm Hansen,
chefanalytiker og privatøkonom hos Danske Bank
Danskernes forbrug har været på noget af en rutsjetur de seneste år. Fra nedlukning af serviceerhvervene og en enorm stigning i vareforbruget under corona, til genåbningens glæde, der så hurtigt blev afløst af galoperende prisstigninger og fornyet pres på familiernes økonomi.
I dag står vi et sted, hvor der er kommet mere ro på privatøkonomien for de fleste, og priserne igen stiger langsommere end lønningerne. Det giver fornyet vækst i købekraften for langt de fleste danskere, men for mange er der endnu et godt stykke vej igen.
Den stigende købekraft skaber også grobund for stigende forbrug, når vi ser mod 2025. Det understøttes af en fortsat høj beskæftigelse og et boligmarked, der nu går fra at få modvind fra renterne til at få en smule medvind.
Betyder det så, at vi står over for en regulær forbrugsfest? Det vil nok være en overdrivelse. For mange er stadig i gang med at genopbygge de opsparinger, de har været nødt til at tære på de seneste år, så selvom der er udsigt til en solid reallønsfremgang, så vil det næppe være det hele, der omsættes til forbrug. Mange har set værdien i at have noget på kistebunden, når de hårde tider rammer.
2025 tegner med andre ord til at være præget af moderat forbrugsvækst drevet af, at danskerne får flere penge mellem hænderne. Hvad vil de så bruge deres penge på? Lige nu ser vi en tendens til, at der købes tjenester på bekostning af varerne. Især koncerter, frisører og rejser er noget, danskerne bruger penge på for tiden. På rejsefronten skyldes det også, at rejserne er blevet dyrere, men generelt ser vi, at det fortsat er noget, danskerne prioriterer højt. Også selvom økonomien er strammere end normalt.
Svagere ser det ud, når vi vender os mod varerne. Er det fordi, at vi nu vender ting ryggen? Tja, det kan der selvfølgelig være noget om, og det ser vi generelt også, når velstandsniveauet stiger. Men man skal også huske, hvor vi er kommet fra.
Under coronapandemien blev der hamstret fysiske varer – ikke mindst fordi det var det, man kunne få lov at bruge sine penge på. Der blev langet rigtigt mange fladskærme, sofaer og køleskabe over disken i 2020 og 2021. Og selvom der selvfølgelig er nogle, der skifter sofa, som vi andre skifter sokker, så er det for langt de fleste den slags køb, der holder i årevis derhjemme. Det forklarer, hvorfor salget af især varige forbrugsgoder ligger underdrejet for tiden. Vi har simpelthen ikke brug for at skifte de større ting ud, som kun har et par år på bagen.
Jo længere afstand vi lægger mellem os og (vare)forbrugsfesten under corona, des flere vil også nå til det punkt, hvor det, der blev købt dengang, skal skiftes ud. Derfor forventer vi også, at vareforbruget vil få det lidt bedre i 2025, om end det fortsat vil være noget fodslæbende. Serviceforbruget ventes fortsat at stige stødt – noget der, med undtagelse af rejser, i øvrigt også generelt er bedre for klimaet end vareforbrug.
Forbruget i 2025 vil med al sandsynlighed stige pænt. Det vil en solid stigning i købekraften og aftagende modvind fra renterne sørge for. Præcis hvor meget det stiger, kommer først og fremmest til at afhænge af, hvor meget af fremgangen på indtægtssiden der kanaliseres over i opsparingen.