Johan Løje har i 25 år repræsenteret de brands, som er blevet kopieret af de store designhuse. Her guider han til procedurer, do’s and don’ts og erfaringer.
Johan Løje er måske ikke et navn, som alle kender i mode- og tekstilbranchen, men mange kender ham alligevel. Som en af landets førende jurister inden for IP-rettigheder har Johan Løje nemlig ført mange retssager om tøj, der er blevet kopieret, men også ageret støtte og rådgiver for mange, der har brug for vejledning i retssager om kopiering og designrettigheder. For Johan Løje har haft overordentligt travlt i de seneste år. Han har været en del af stort set alle de sager, der her fået medieopmærksomhed i de seneste år, men også alle de mange andre sager, der er gået mere under radaren.
”For tre-fem år siden var der nogle rigtig store sager, og jeg har dem løbende. Der er dog relativt få tøjsager, der bliver til noget, fordi omsætningen på tøj og udviklingen er så voldsom, at der ofte kan være problemer med at komme efter, hvem der kom først,” fortæller Johan Løje. Netop grænsen mellem kopiering og inspiration er en stor udfordring for modebranchen, påpeger juristen: ”Der er en meget sejlivet opfattelse i branchen om, at hvis man ændrer noget med 10 procent eller ændrer 5 ting, er det ikke en kopi. Men det er forkert og trist for tekstilproducenterne. Man må kigge på det overordnede indtryk. Udfordringen med tekstil er, at der findes så mange forskellige designs. Det er langt mere samplet, og meget af tøjet har de ikke en gang selv designet. Men der er virksomheder, der har lært af at brænde nallerne, så de har nogle til at sidde og lave tvists på tøjet.”
Instagram som vigtigt værktøj
I dag bliver mange kopisager opdaget ved hjælp af sociale medier. Ifølge Johan Løje er det ofte de forskellige brands’ følgere, der finder kopierne. Mere overraskende fortæller han, at dem, der kopierer, også følger med hos originalproducenten. Derfor er Instagram også et vigtigt værktøj til bevisførelse i dag.
Når en kopisag starter op for Johan Løje, begynder det typisk med, at han kontaktes med spørgsmålet ”hvad skal vi gøre?” Næste trin er ofte et advarselsbrev til kopisten. Andre gange går det via Fogedretten med en såkaldt bevissikringssag. Her skal Fogedretten overbevises om, at der foreligger en kopisag, hvis ja, så kører fogeden ud på uanmeldt besøg. Der beslaglægges regnskaber, e-mails og andet potentielt bevismateriale.
”Det kneb bruger jeg rigtigt meget. Jeg har haft cirka 120 af den form for sager og kun tabt en enkelt, så det er et effektivt instrument,” fortæller Johan Løje.
Dyre designrettigheder
Er man i det segment, hvor man ligger meget tæt på sine konkurrenter i udtryk, er designregistrering optimalt. En vigtig detalje er, at man skal registrere sit produkt inden for et år fra, det er blevet vist frem, ellers er det ’for gammelt’ i registreringsøjemed.
”Det er ganske teknisk at lave en designregistrering. Det kan gøres fra dag til dag og er ikke så dyrt i EU, men det bliver dyrere og dyrere, des længere man kommer væk fra EU. Jeg vil desuden anbefale, at man får en jurist ind over registreringen. Juristen hjælper med at udvælge de designs, der bør registreres,” fortæller Johan Løje.
Det skyldes, at det er nemt at indlevere et billede, men man kan kun opnå beskyttelse for præcis dét, man kan se på billedet. I april 2023 har Johan Løje netop haft en sag kørende baseret på et brand, der har lavet deres egen registrering, hvor de indleverede billeder ikke var gode nok. Det betød, at registreringen ikke kunne anvendes. Man kan også lave en registrering, hvor det kun er et enkelt element i designet, der bliver beskyttet. Det kan være en god taktik.
Ring til en advokat
Når man er blevet kaldt Mr. design-jura i mere end 20 år, har man en vis erfaring at trække på. På en typisk uge får Johan Løje to til tre kopisager, og de fører stort set alle til noget. Det er sjældent, at han må sige: ”Det får I ikke noget ud af.” Dog ender mange af sagerne med et forlig, og de afsluttes derfor forholdsvis hurtigt. “Det er ofte de sager, hvor medierne bliver optagede af sagen, at de lukkes hurtigt,” fortæller juristen.
Faktisk er ét af Johan Løjes råd til modebranchen, at de skal være varsomme med pressen, selvom det kan være fristende at dele sin frustration med så mange som muligt. I særdeleshed, hvis man er en lille designer, må man tænke over de muligheder man har, men man kender ikke journalistens vinkel, og folkedomstolen på Facebook står klar, og den kan man i særdeleshed ikke styre. Så før man gør noget drastisk, lyder rådet: ”Ring til en advokat, der ved, hvad de laver, og bed om hjælp. De fleste giver gerne et råd gratis – hvis ikke, så ring til nogle andre. Lad være med at skrive til kopisten selv, og lad være med at kontakte medierne først.”
Foto: Johan Løje
