Da Tomorrow Denim som et naturligt supplement til deres svanemærkede jeans, ønsker at udvide produktsortimentet med skjorter, er det en overraskelse, at der på daværende tidspunkt ikke findes vævede metervarer til formålet, der er certificeret med Svanemærket. Processen med at gå fra designvirksomhed til udvikling af egen metervare har været ressourcetung, langsommelig og krævende for stifter Henriette Pieszak.
”Det her burde være den ideelle måde at fremstille tøj på,” fortæller Henriette Pieszak, kreativ direktør og stifter af modebrandet Tomorrow Denim, mens hun holder en hvid skjorte foran sig. En skjorte, som hende og holdet bag har udviklet deres egen metervare til igennem tre år. Tre lange år, siger hun selv. Ambitionen var at producere verdens første vævede skjorter, som er Svanemærket og dermed lever op til kravene om anvendte råmaterialer, vand, energi, kemikalieforbrug, stoffets holdbarhed og arbejdernes sociale vilkår. Henriette blev faktisk provokeret til at gøre det selv.
”Vi var lykkedes med at lave svanemærkede jeans. Og nu ville jeg lave skjorter, der jo er helt tæt på kroppen, som derfor naturligvis også skulle være svanemærkede. Men metervaren fandtes ikke. Og jeg kunne ikke finde nogen underleverandører eller andre, der ville være med. Det kan ikke passe, tænkte jeg.”
Hun gik fra dør til dør og fik kun nej og afslag. Havde hun ikke ordrer i forvejen eller en vis volumen, smækkede de døren i. Efter lang tids søgen ender hun på et lille privat væveri i Tyrkiet, hvor de gik i gang. Det var omfattende og bøvlet.
”Det at skulle gå fra at være en designvirksomhed, som udvikler produkter ud fra færdige tekstiler fra leverandører, til selv at udvikle egne kvaliteter har været en kæmpe udfordring i sig selv. At metervaren som tillæg skal leve op til Svanemærkets sociale og miljømæssige krav hele vejen fra råvarer til spinderi og vævningsfase har rent ud sagt været mit professionelle livs største udfordring.”
Mødet med ingenmandsland
Problemerne stod nærmest i kø. Bare det at have en rulle tråd uden en masse knuder på, når den skal spindes, kræver normalt brug af kemikalier.
”Jeg var virkelig i ingenmandsland. Det var tydeligt for mig, hvor meget kemi tekstilbranchen bruger, men hvem kunne hjælpe mig med de gode alternativer. Vi endte selv med at finde ud af, at vi i stedet kunne bruge kartoffelstivelse. Men der opstod hele tiden nye udfordringer. Når man væver og spinder, bruges der også meget vand, og al det vand havde den forkerte pH-værdi. Og det går ikke, for det kommer ud i vandløbet og rammer biodiversiteten.”
På selve væveriet gik de samtidig i gang med at få sat solceller op, så de selv kunne producere deres el.
”Når vi var i mål på ét parameter, var det videre til næste. Med kravene til alt fra hele skjortens livscyklus til lønninger på væveriet var der mange faser, og vi kunne løbende sætte flueben,” fortæller Henriette.
Men efter næsten tre års udviklingsproces med løbende tests, grundig research og dataindsamling rammer de alligevel en mur.
Ressourcetung proces
I sommeren 2022 kunne metervaren stadig ikke godkendes og certificeres med det velkendte grønne og hvide logo med tegningen af en svane, da der var lycra i.
”Dér tænkte jeg, at nu giver jeg op og kaster håndklædet i ringen. Jeg måtte nok bare konstatere, at produktet i den kvalitet og med de krav måske bare ikke er egnet til modebranchen. Men jeg må alligevel have ramt en lykkestjerne.”
Langsomt vender det. Der manglede fortsat nogle ting, men de kommer tættere på målet. Tilbage var tråd og knapper, der skulle godkendes. Henriette var meget alene i processen med at agere metervareproducent. Hun turde også først melde det ud til resten af virksomheden i Danmark, da hun havde certificeringen helt i hus.
”Det var en kæmpe sejr. En fælles sejr med fabrikken i Tyrkiet. Jeg følte, at jeg ville svigte dem, hvis ikke vi kom i mål. Vi er lykkedes med et produkt, der lever op til mine værdier og samtidig opfylder mine æstetiske krav. Men processen har været voldsom ressourcetung. Jeg har svigtet på andre områder i min virksomhed, for døgnet har kun 24 timer. Nu vil jeg mærke markedets respons og indhente det forsømte i Tomorrow Denim. Jeg har ikke gjort det i troen om, at det vil skabe en meromsætning. For mig handler det om ansvarlighed og ordentlighed, som også er grundstenene og værdisættet i Tomorrow Denim. Det er ikke lønsomt, og det er en langsom proces. Men jeg vil gerne skabe noget, der er bedre end, hvor vi stod før. Og dét kan altså lade sig gøre.”
