
Velkommen til TØJ – Fashion & Business Trends’ LIVE brancheanalyse for hele modebranchen.
Få et økonomisk overblik over branchen i realtid via dynamiske data, der opdateres løbende med nye tal fra Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik. Analysen viser nøgletal, ranglister over aktører og virksomheder med størst frem- og tilbagegang.
Branchen er opdelt i fem kategorier:
- Hele branchen
- Producenter / agent
- Retail / E-tail
- Accessories
- Sko
Har vi overset en virksomhed? Kontakt os på support@pejgruppen.dk, og se kriterierne under “særlige forudsætninger”.
Metode
Analyserne er i sit omfang begrænset til at omfatte de virksomheder, som TØJ – Fashion & Business Trends har registreret som en del af branchen. Virksomhederne er som udgangspunkt udvalgt på baggrund af Erhvervsstyrelsens branchekoder, eventuelle brancheforeningers medlemslister og i samarbejde med organisationer eller fagfolk, der har et særligt kendskab til branchen.
Afhængig af branchens størrelse vil antallet af virksomheder i analysen i nogle tilfælde være dækkende for hele branchen og i andre tilfælde udgøre et udsnit af branchen.
Vi gør opmærksom på, at der i enkelte af kategorierne kan være virksomheder med en så dominerende økonomisk position, at de påvirker analysens samlede resultater og det overordnede billede af branchen. I disse tilfælde vil analysen typisk være opdelt.
Særlige forudsætninger
TØJ – Fashion & Business Trends’ brancheanalyse omfatter over 900 selskaber. Listen indeholder både danske selskaber og internationale selskabers selskab i Danmark og repræsenterer således de største virksomheder i branchen. Ranglisterne indeholder udelukkende A/S-selskaber, ApS-selskaber og Amba-selskaber.
Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes fem seneste regnskaber og omfatter ikke virksomheder uden offentligt tilgængelige regnskaber som eksempelvis personligt ejede virksomheder.
På baggrund af regnskabstallene udarbejdes nøgletal for hver enkelt virksomhed og for hele branchen.
Vores brancheanalyse er kun tilgængelig for abonnenter på TØJ – Fashion & Business Trends.
Med et Pro-abonnement får du delvist adgang til TØJ – Fashion & Business Trends’ brancheanalyse. Ønsker du den fulde adgang til brancheanalysen skal du have et Business-abonnement. Læs mere om abonnementsformerne her.