Årets anden udgave af TØJ er netop udkommet og spækket med viden og inspiration. Her tager vi pulsen på AI i branchen og zoomer ind på smykketrends og smykkebrands. Glæd dig også til at læse om modebrands i detailbranchen.

Efter en turbulent regnskabssæson, hvor nyhedsstrømmen har været fyldt med rapporter om branchens resultater, er det nu tid til at rette vores fokus mod fremtiden. I den nye udgave af branchemagasinet afdækker vi væsentlige emner, der har betydning for hele modebranchen.

Et smugkig på indholdet i TØJ nr. 2 2024:

”Alle i modebranchen kan gå i gang med AI i dag og vinde på det”
Simon Peschcke-Køedt, medstifter af Institute of AI, retter blikket mod AI i modebranchen og kommer med sit bud på, hvilke muligheder det åbner op for.

Boozt: ”AI skal ikke topstyres”
Boozt er frontrunner på brugen af AI. De er en tech-virksomhed, der er født digital og har implementeret AI-projekter i alle dele af forretningen.

Bestseller: “Det kræver adfærdsændringer at få AI ind under huden”
Opgaven hos Bestseller er at få løftet hele koncernen og forstå den power, som AI har.

S.N.S. Herning: ”Vi tror på, at fremtiden vil tilgodese specialisterne”
Direktør hos S.N.S. Herning, Søren Skyt, har åbnet butik i fødebyen Herning. Han er tredje generation i virksomheden, som er kendt for den populære sømandstrøje.

Mos Mosh: ”Tiden er inde til vores første butik”
Mos Mosh åbnede i slutningen af april deres første butik i indre København. Netop beliggen­heden blev startskuddet på virksomhedens årelange drøm om detail.

Matinique: Flere muskler til udrulning af konceptbutikker
I et tæt samarbejde med Salling åbner Matinique et tocifret antal franchisebutikker, der sætter turbo på antallet af Matinique Concept Stores.

Dette er blot et uddrag af, hvad du kan læse om i den nye udgave af TØJ. Glæd dig til at blive opdateret og inspireret af denne udgave af TØJ, hvor vi fortsætter med at udforske, analysere og rapportere om alt det, der driver modebranchen fremad.

Læs hele magasinet her (for abonnenter)

Bliv abonnent og få adgang