Endelig!

Et årti er fløjet forbi i skæret af drøftelser om en samling inden for messeverdenen i København. Først med coronapandemiens nedlukninger og økonomisk turbulens blev drømmen realiseret. Kriser har tendens til at blotlægge svagheder og samtidig pege mod løsninger – en proces vi nu har set udfolde sig i fusionen mellem Københavns to største messer. Til gavn for os alle. Det næste samtaleemne? Datoerne. Lad os krydse fingre for, at det ikke tager endnu et årti at nå til enighed. Tiden er en luksus, ingen har råd til at spilde.

I forbindelse med modeugen udgiver TØJ endnu engang en Fashion Week Edition. Heri kan du forvente introduktioner til modeugens mange aktiviteter, en række spændende udstillerportrætter og en dybdegående artikel om skotendenser ledsaget af et skoportræt. Vi kaster også lys over sæsonens farvetrends for SS24 og deler en trend- og farveguide fyldt med de nyeste kollektioner fra udstillere. Vi dykker ned i emnet designsamarbejder og de mange udfordringer omkring kopiering og rettigheder, som mange støder på. Vi præsenterer desuden fem fysiske butikker, du simpelthen må besøge, og retter fokus mod effekten af omnichannel-detailhandel.

Læs bladet herunder, eller scroll ned og find også artiklerne enkeltvis her på siden.

God læselyst! 

Annoncører (1/2)
Annoncører (2/2)

Læs TØJs Fashion Week Edition herunder

Her kan du læse den fulde udgivelse. Alle ovenstående artikler er fra dette blad. Du kan også finde bladet fysisk CIFF x Revolver, i CIFF Showrooms samt i andre udvalgte showrooms under modeugen.

Med ønsket om en god modeuge fra teamet bag TØJ — Fashion & Business Trends.