Det var et omsætningsfald på 70 procent i de norske butikker, der fik tøjgiganten til at søge om støtte. Nu er Bestseller at finde på listen over selskaber, som får en økonomisk håndsrækning af den norske stat.

Det er ikke kun i Danmark, at Bestseller har følt sig nødsaget til at lukke butikker, hjemsende og ligefrem afskedige medarbejdere. Ifølge den norske avis Dagens Næringsliv valgte Bestseller allerede den 20. marts at afskedige omkring 600 ansatte i Norge for at imødegå følgerne af Covid-19.

Nu har tøjkoncernen sikret sig 5,5 mio. norske kroner som støtte fra den norske stats kompensationsordning. Det skriver Berlingske.

Støtten kommer på baggrund af et omsætningsfald på 70 procent i de norske butikker i marts måned sammenlignet med samme periode året før. Omsætningen landede i marts i år på knap 10 mio. norske kroner – en nedgang på omkring 30 procent fra 34 mio. norske kroner året før.

Den norske regerings kompensationsordning giver støtte til betaling af ’uundgåelige faste omkostninger’ såaom husleje, strøm og forsikring.