Livets første forbrugsfaser

Den menneskelige udvikling kan defineres som en proces, der kan opdeles i en række faser. Livsfaserne defineres af biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle milepæle samt familiestatus. Overgangene mellem faserne er den udløsende faktor for ændringer i forbrugsmønstre og -motiver. Dette er et uddrag af ’Fra vugge til krukke’ – en ny bog om livets 17 forbrugsfaser udgivet af pej gruppen i foråret 2020.


Artiklen er bragt i TØJ – Fashion Week Edition nr. 3 2020 


Alder siger intet om forbrug. En kvinde på 27 år kan befinde sig i flere livsfaser: studerende, gravid, nybagt mor med små børn eller mor til en tumling. Hendes livsfase siger meget mere om hendes forbrug end hendes alder – derfor er livsfaser yderst relevant, når man arbejder med udvikling af produkter, services og kommunikation. Det gælder ikke mindst, når det handler om børn og børnefamilier, da de passerer igennem en lang række livsfaser ret hurtigt.

Grundtanken i livsfasemodellen er, at den menneskelige udvikling kan opfattes som en proces, der kan opdeles i en række faser, og at det er overgan­gene mellem faserne, der er den udløsende faktor
for forbrug. I det følgende gives en kort introduktion til de første af de 17 livsfaser:

 

Livsfase 1 – Før-fødsel / gravid:

Allerede fra den første positive graviditetstest starter en omfattende forbrugsfest. Ventetøj, amme-bh’er, babyalarm, bleer, blespand, badekar, babynest, ekstra scanninger, hjertelydsbamser, den rigtige pusletaske, autostol og ikke mindst barnevogn – måske endda en kombivogn. Listen er lang, når der skal købes ind til den lille ny. Måske skal den ellers så fikse lille bil skiftes ud med en større og mere praktisk model, der kan rumme både barnevogn, højstol, diverse tasker etc. For at blive klogere på forældreskabet bliver der købt både bøger, downloadet podcasts, apps og søgt efter alverdens inspiration og viden på nettet. En stor og rund mave sætter hurtigt gang i forbruget, der i høj grad er båret frem af drømme og usikkerhed.

Livsfase 2 – Baby:

Det første år gennemgår spædbarnet en fantastisk udvikling: Fra at være helt afhængig af forældrenes pleje til at være et fysisk aktivt lille barn, der giver udtryk for ønsker og behov. Hvis der ikke allerede er købt ind til babys første år inden fødslen, sker det i de første måneder – og alt tøj og legetøj skiftes ud med nyt i rivende fart. Vognparken udvides kraftigt: stationcar, barnevogn, løbevogn, klapvogn, autostol etc. Måske søges der efter en ny bolig, nu hvor pladsen er blevet lidt trang i lejlighedens eneste soveværelse.

Senere forældreskab

Vi får vores børn i en senere alder end tidligere, idet kvinder i gennemsnit er 29 år, når de føder deres første barn. Det er fem og et halvt år ældre end i 1970, ifølge tal fra Danmarks Statistik. Kvinders fertilitet har betydning for befolkningens udvikling, og hovedreglen er, at hver kvinde i den fødedygtige alder skal føde 2,1 barn i gennemsnit, for at befolkningen skal bevare sin størrelse – forud­sat at ind- og udvandring opvejer hinanden. Fra 1970 til 2018 har fertilitetsraten i Danmark ligget mellem 1,5 og 2,1. I 2019 var fertilitetsraten 1,7, hvilket er lidt over EU-gennemsnittet, der ligger i underkanten af 1,6 barn pr. kvinde.


Flere familietyper

Selv om den hyppigste familieform stadig er mor, far og børn, er der mange andre konstellationer end den helt traditionelle. Danmarks Statistik opererer med 37 forskellige familieformer, der dog fortsat tager udgangspunkt i et parforhold mel­lem en mand og kvinde. 

Over 55 procent af alle børnefamilier i Danmark består af far, mor og et eller flere børn, mens den næstehyppigste familieform er enlige forældre. Her kigger man på, hvem af forældrene barnet har adresse hos, også selv om barnet bor lige meget hos moren og faren i det daglige. De fleste børn af enlige forældre har adresse hos deres mor.

Danmarks Statistik har kortlagt antallet af mulige børnefamilietyper og konkluderer, at der er 37 forskellige kombinationsmuligheder ud fra den danske lovgivning i dag, hvor det er muligt for to personer at have forældremyndigheden over et barn og for en enkelt person at have en enkelt bopælsadresse. 

 

Livsfase 3 – Tumling:

En ny hverdag starter med dagpleje eller vuggestue i dagtimerne, hvor dagen går med fri leg og afprøvning af grænser – både motorisk og socialt – samtidig med at den sproglige udvikling for alvor tager fart. Tøjet slides mere, nu hvor barnet kan kravle og gå, og garderoben skal kunne klare alt fra våd sandkasse til ræs på scooter. Barnets hurtige vækst betyder også, at tøj og autostol skiftes ud i et højt tempo, ligesom legetøjet hurtigt bliver kedeligt og dermed må skiftes ud. Legetøjet skal underholde, stimulere og udvikle på alle stadier af tumlingelivet. Lillebror eller lillesøster kommer til verden, noget udstyr genbruges, andet købes fra nyt.

 

Fra kernefamilie til delefamilie

Familiens strukturelle sammensætning har stor betydning for børns hverdag og hænger sammen med de socioøkonomiske ressourcer, barnet har adgang til. For de 3-15-årige er det for størstedelens vedkommende forældrenes skilsmisser, deres etable­ring af nye parforhold og antallet af søskende, der bidrager til ændringer i familiestrukturen og husstanden. Langt de fleste familier starter som kernefamilie, hvor begge forældre bor sammen, men i løbet af opvæksten vil en del børn opleve, at deres forældre går fra hinanden for eventuelt at finde sammen med nye partnere. Ifølge Vive er det 84 procent af forældrene til de 3-årige, der bor sammen, mod kun 56 procent af de 19-åriges forældre. 


Faldende antal børn pr. kvinde

I Danmark får en kvinde i gennemsnit 1,7 børn, men tallet ændrer sig, når der ses individuelt på kommunerne. I nogle kommuner får kvinderne flere børn end landsgennemsnittet, og i andre kom-muner får de færre.

Der findes ingen undersøgelser, der forklarer, hvorfor det forholder sig sådan, men ifølge Morten Grønbæk, der er formand for Vidensråd for Forebyggelse, hænger den lave fertilitet i Nordsjælland sandsynligvis sammen med gennemsnitsindkomsten i kommunerne. Han vurderer i artiklen ’I landets rigeste kommune får de færrest børn’, at områder karakteriseret af lang uddannelse, høj indkomst og god karriere er lig med en overrepræsentation af karrierekvinder, der minutiøst planlægger, hvornår de skal have deres børn, og det vil, på grund af karrieren, blive i en sen alder.
Bugge Nøhr, der er overlæge og klinikleder på Herlev Hospital og forsker i fertilitet, supplerer i samme artikel med kommentar om, at den lange uddannelse og sene karrierestart betyder, at der er tale om en højere alder ved første graviditet – og at det dermed ofte er sværere at blive gravid. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er kvinderne i København og de nordsjællandske kommuner netop nogle af de ældste førstegangsfødende i landet. I Gentofte Kommune er kvinderne i gennemsnit 31,9 år, før de får deres første barn, og de er dermed de ældste i landet. Kvinderne på Frederiksberg følger lige i hælene og er i gennemsnit 31,5 år, når de føder deres første barn.

 

Livsfase 4 – Børnehavealder:

Barnet lærer at tale rent og har en stor interesse for omverdenen, grovmotorikken udvikles, barnet leger og lærer, og det har en stor fantasi og en stor mængde legetøj fra forældre, papforældre, bedsteforældre, pap-bedsteforældre, der alle har dårlig samvittighed over, at de arbejder for meget. Børnene bliver for alvor genstand for mediernes opmærksomhed med programmer til børn samt reklamer for børne- og familieprodukter. Børnefødselsdagene bliver de helt store festdage, hvor det enkelte barn er i centrum – ligesom resten af årets dage.

Livsfase 5 – Tidlig skolealder:

Med de første skoleår kommer læring for alvor i fokus. Finmotorikken udvikles, og der leges med andre børn – og dermed stiger påvirkningen fra andre børn også. Modediller har deres storhedstid i denne aldersgruppe: Alle i klassen skal have det nye hit og være med i kredsen af ’kendere’, for ellers bliver frikvarteret en stille stund alene på legepladsen. Børnene begynder nu også at udøve deres forbrugermagt i familien: Plagekraften er stor selv hos en 8-årig. Samtidig med plagekraften og den indirekte påvirkning af familiens forbrug har den 8-årige også et forholdsvist stort egetforbrug. Lommepengene bruges på legetøj, biograftur, slik, sodavand og samleobjekter.

Livsfase 6 – Tweens:

Denne livsfase dækker over dem, der er mellem to aldersgrupper, og som føler sig klemt fast mellem det barnlige og unge og helst vil være ældre eller se ældre ud, end de rent faktisk er. En af de værste betegnelser, som man kan bruge over for en tween, er barnlig. Og man kan godt glemme at spørge ind til, hvad de leger. De klæder sig som teenagere, indretter børneværelset på ny og bruger medier, der egentlig er rettet mod ældre grupper. Deres forbrug af tøj, accessories, skønhedsprodukter og biografture mv. stiger og minder mest om forbruget for en på 16 år. Fremfor alt gælder det om at udsende de rigtige signaler. Forbruget af teknologi, oftest via forældrenes budget, er også stort. Smartphones, tablets og anden teknologi, der gør livet sjovere, er helt nødvendige remedier i en tweens tilværelse, og det skal være helst være det nyeste nye.

Ønskebørn

Begrebet ønskebarn er i dag en del af almindelig sprogbrug, uden at det dog ligger helt klart, hvad det dækker over. En mulig fortolkning er, at forældrene bevidst har planlagt eller besluttet sig for graviditeten. Men hvilke forhold taler for, at et barn er ønsket? 

Undersøgelser viser, at morens aktuelle uddannelsessituation og især farens erhvervsøkonomiske forhold er afgørende for, hvorvidt barnet betegnes som ønskebarn. Hvis moren ikke har en erhvervsuddannelse, eller hvis moren er under 20 år, så betegnes barnet oftere som et ikke-ønskebarn. Men også forældrenes indbyrdes forhold synes at have betydning. Hvis forældrene kun har boet sammen under et år, så betegner moren oftere barnet som ikke-ønsket. Dette er også relativt hyppigere tilfældet, hvor forældrene lever papirløst sammen. I de tilfælde, hvor faren har en længere erhvervsuddannelse end moren, betegner hun oftere barnet som et ønskebarn, hvorimod dette sjældnere er tilfældet, hvis farens indkomst er lav. Der er således flere forhold, der tyder på, at farens erhvervsøkonomiske forhold har stor indflydelse på, om barnet er planlagt og ønsket. Det er i den forbindelse interessant, at det første barn oftere er planlagt end det andet barn. 

Det modsatte gør sig gældende for de mødre, der er sidst i 30’erne eller derover. Deres graviditeter er sjældnere planlagte sammenlignet med de noget yngre aldersgrupper, når der tages højde for de øvrige forholds betydning. En nærliggende forklaring kan være, at selv om en given graviditet ikke var planlagt og ønsket, så er de ældre mødre måske i en mere etableret situation. Det kan tænkes at indgå i mødrenes overvejelser, at deres chancer for at blive gravide senere, hvis de vælger en abort, kan være stærkt reducerede på grund af deres alder, og at de derfor vælger at få barnet.

Livsfase 7 – Teens:

I denne livsfase er der tale om de rigtige teenagere – altså dem, der er bombarderet af hormoner, har en hjerne under midlertidig ombygning, og som gør oprør over for omverdenen (specielt forældrene) og forsøger at finde sig selv i en verden, der ofte misforstår dem. De lever her og nu, er fuldt optaget af at navigere i livets mange udfordringer og ser venner som stærkeste relation. Puberteten – med alle dens forandringer – sætter sine spor, og amorinerne flyver for første gang gennem luften. Der bruges for alvor penge på det ydre, og penge er der nok af: De tjener dem selv, får dem fra forældrene og resten af den udvidede familie i tide og utide.

Et personligt udviklingsprojekt

En undersøgelse fra Rigshospitalets Fertilitetsrådgivning med 340 kvinder fra Storkøbenhavn viser, at det at få børn er det, som de fleste kvinder forventer vil udvikle dem mest som menneske.

Speciallæge Kathrine Birch Petersen, der er hovedansvarlig for undersøgelsen, er overrasket over, at knap 90 procent svarer ’personlig udvikling’, og at det kun er halvdelen, som mener, at det at få et barn er meningen med livet:

”Vi lever i en egocentrisk tid, hvor man ikke spørger, hvad man kan bidrage med til verden, men hvad verden kan gøre for én. Og jeg har en klar fornemmelse af, at mange kvinder laver et skema med fordele og ulemper ved at få børn, inden de beslutter sig. Og fordelene skal helt klart opveje ulemperne,” siger hun til Kristeligt Dagblad i artiklen ’Veluddannede kvinder laver skema med fordele og ulemper ved at få børn’.

Det er relevant at understrege, at undersøgelsen er lavet blandt kvinder i Storkøbenhavn, hvoraf størstedelen er højtuddannet. Dermed repræsenterer undersøgelsen ikke alle kvinder i Danmark.

Forventninger til moderskabet

340 kvinder, som har opsøgt Rigshospitalets Fertilitetsrådgivning, fik i forbindelse med under­søgelsen spørgsmålet: Hvilke fordele forventer du ved at blive mor?

 

–                     Personlig udvikling (89 procent)

–                     At give og modtage kærlighed (86 procent)

–                     At få et nyt og vægtigt perspektiv på livet (81 procent)

–                     At få nye interesser (64 procent)

–                     At få børn er meningen med livet (53 procent)

Foto: pej gruppen